WestCoastMX er Danmarks eneste forhandler af Stark Varg, El crosser
Crossbladet har været på besøg hos WestCoastMX og se deres helt nye maskine fra Stark Future, som er en el crosser.
WestCoastMX der har hjemme ved Lind i Herning, er Danmarks eneste forhandler af den nye generation af motocrossmaskiner fra Stark Future i Barcelona. Stark Future har lavet en vild fed maskine, der hedder Stark Varg, der en el-crosser, med rigtigt mange fede detaljer. Da vi besøgte Henrik Møller hos WestCoastMX i marts måned 2023, der fortalte han, at de ville få en demo hjem i maj måned, og selvom der gik lidt mere tid, så er den altså kommet til butikken nu, og det var værd at vente på. Vi har taget lidt billeder af dette nye vidunder, og fået lidt information om den, og det finder du frem til, lidt længere nede i artiklen.
Motocross og Enduro
Den Stark Varg maskine, som du kan se billeder af her i artiklen, er til motocross, men de har fået en mere hjem, som vi hjalp Henrik med at få ind på lageret, og den er til Enduro. Eneste forskel lige nu, på de to maskiner, er dog kun baghjulet, men ellers er de magen til hinanden.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Kæmpe plus for miljøet
Dette er fremtiden, siges der, og selvom man nok mest af alt kommer til at savne lyden, og ikke mindst lugten, så vil dette altså også betyde, at langt flere baner, vil få det lettere, grundet miljø og støj. Man kan endda opleve supercross baner i byerne, til dagligt ude i fremtiden, og hvor langt ude i det fjerne, dette er, kan være svært at sige, men det er bestemt tættere på, end nogensinde.
Man kommer nok til at møde Stark Varg maskinerne i den nærmeste fremtid, til træninger, rundt omkring i landet, men hvornår de ses til løb, er jo op til DMU/DMCU.
Demo dage
WestCoastMX kommer også til at afholde Demo Dage, hvor man kan opleve disse helt nye maskiner, og her gælder det bare om at følge med på crossbladet, eller på deres egen hjemmeside. Vi kommer naturligvis også med ud og kigger, når de bliver sluppet løs.
Priserne starter ved 96.000kr
Crossbladet.dk fik at vide, at priserne på Stark Varg starter ved 96.000kr, og kører i et spænd, til 106.000kr, altså ikke meget mere end en almindelig motocross maskine.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
10 styks er forudbestilt
Vi fik også at vide, ved vores besøg, at der allerede nu, i skrivende stund, er købt ikke mindre end 10 styks, og bestilt endnu flere hjem fra Barcelona, hvor de fem første, ankommer omkring december måned 2023, og de næste fem kommer i januar måned 2024. Dem der så sælges nu, kommer på leveringen, derefter, men man er naturligvis velkommen til at kontakte WestCoastMX for at høre nærmere om levering. OBS! Vi kunne af gode grunde ikke få at vide, hvem der har købt Stark Varg, men hvis du er en af dem, og læser denne artikel, så er du velkommen til at kontakte crossbladet.dk for vi vil gerne lave en artikel eller to omkring det, og høre nærmere ind til dit synspunkt.
Få meget mere information om Stark Varg
WestcoastMX har lavet en side, hvor du kan se meget mere om denne nye maskine, der er landet i Danmark, hvor der er mere teknisk information og video. Læs hele artiklen her
Flere billeder af Stark Varg 2023
Vi ses ude på banerne..