GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Portræt

Viktor Ørsted bruger mange timer på de Jyske motocross baner

Artikel foto: Viktor Ørsted

Crossbladet møder ofte Viktor Ørsted, på banerne i Jylland, både til træning, og løb, og dette har sine gode grunde.

Vi har fået os en snak med den 16årige Viktor Ørsted, der kommer fra Holbæk, som bruger hverdagene, på at uddanne sig til kleinsmed, på teknisk skole. Viktor kom i gang med motocross, ved en tilfældighed, for han opdagede sportsgrenen på Youtube, og herefter købte de en kinacrosser, men da den gik i stykker hele tiden, fandt de frem til en 65cc. Her kørte Viktor rundt på en mark, nær hjemmet, til at starte med, men de fandt hurtigt ud af, at de skulle på en bane, og det blev altså Svebølle Motocross Klub, der også er hans DMU hjemmebane, den dag, i dag.

Er meget i Jylland

Vi har mødt familien, dog mest Viktor, og hans far Nicolai, rigtigt mange gange, rundt omkring på de Jyske baner, og til sidst blev vi nysgerrige, for at høre, hvordan det hænger sammen. Viktor har hjemmebane i Svebølle Motocross Klub, når han altså er på Sjælland, men han opholder sig ret meget i Jylland, sammen med familien, og her har de hjemmebane i Hampen Motocross Klub, som er tæt på deres andet hjem. Familien Ørsted har et feriehus omkring Nørre Snede (Jylland), og det passer jo helt perfekt ind, når man skal træne på de kære sandbaner, for dem er der jo en del af, i dette område, modsat hjemme på Sjælland, hvor de mere eller mindre, kun har hårde baner.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Viktor Ørsted, Motocross, Hampen Motocross Klub, Hverdagstræning, MX, Motocross Nyheder, Crossbladet, MX Artikler
Artikel foto: Viktor Ørsted
Artikel foto: Viktor Ørsted

Kræver meget træning

Motocross er en af verdens hårdeste sportsgrene, og det kræver sin mand, hvis man gerne vil være med der, hvor det hele sker. Viktor Ørsted er godt på vej, og i 2022, der vandt han Dansk Amatør Mesterskab (DAM) i 125 2T, men nu sker der helt andre ting. Viktor er rykket på 250cc, og i DMU skal han køre med i B-MX2, og i DMCU skal han nu køre A-Open, med blandt andet Sebastian Lorenzen.

Når Viktor Ørsted ikke sidder på maskinen, så holder han sig i gang med både styrketræning, og konditionstræning, der også er en vigtig del af sporten.

Satser på B-DM

Viktor Ørsted har en plan om at køre fuld B-DM, i 2025, og så flette de DMCU løb ind, som passer med løbskalenderen 2025, når den bliver klar på et tidspunkt.

Viktor Ørsted er allerede en af de hurtige drenge, det har vi oplevet, på de mange Jyske baner, hvor vi møder ham, så det bliver spændende at følge med i, når 2025 kommer i gang.

Back to top button
Crossbladet.dk