Victoria kommer ikke til at køre i 2024, grundet udenlandsophold
Normalt er Team Vestergaard mindst tre kørere afsted sammen med familien, men niecen må pænt kigge på i 2024.
Det første år vi var afsted med crossbladet.dk og mødte familien Vestergaard, så var niecen (Victoria) for det meste også med, når der skulle køres quad. Victoria var godt nok med på Uhre torsdag aften til deres klubmesterskab, men denne aften måtte hun nøjes med at kigge på, og her kunne vi godt fornemme, at hun savnede at køre med, sammen med de andre.
Rejser til USA
Midt på sommeren her i 2024, omkring Juli måned, der rejser Victoria afsted til USA, hvor hun skal være det næste års tid, og det betyder også, at hun ikke kommer til at køre med i løbene, i 2024. Vi så at hun stod ved banen i Uhre, og spurgte om hun savnede det, og det gjorde hun naturligvis, for hun ville rigtigt gerne køre sammen med resten, der var ude på banen.
Ingen DMU licens
Familien havde frem mod klubmesterskabet snakket om at Victoria måske kunne få et midlertidigt licens, frem mod afrejsen, for så kunne hun rent faktisk have kørt med i de tre af DM afdelingerne. De har af flere omgange været i kontakt med DMU-Sport, for at se om de kunne finde en løsning, men som vi forstod det, kunne de ikke lade sig gøre, når man kun skulle køre noget af året.
Hygge kørsel
Victoria kan dog alligevel godt komme ud og hygge lidt i Danmark, inden hun rejser, for der er andre baner, udenfor DMU, hvor man kan træne, og selvom det ikke er helt det samme som at være med til ex. DM, så får hun da kørt lidt, inden hun skal afsted.
Vender måske tilbage
Som det ser ud lige nu, så vil hun gerne køre, når hun vender hjem fra USA, men det er jo svært at sige, og kigge ud i fremtiden, specielt med den alder, og de oplevelser, der venter forude. Victoria skal også op på en større maskine, når hun vender retur, så der er flere ting, der spiller ind, og den tid, den sover. Vi ønsker Victoria en fed rejse til det store USA, når den tid kommer.