GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Vi var med til Team Engine & Suspension træning i Hampen MX

Artikel foto: Stefan Bech

Vi har længe snakket om at komme med til en Team Engine & Suspension træning, og lørdag lykkedes det i Hampen.

Tilbage på Lindknud Cross Lejr 2024, der snakkede vi med familien Hoffmann, om hvornår de egentlig havde den næste samling, og her kom dagens dato frem. Vi fik snakket med blandt andet Stefan om det, og så kom det i stand, så vi kunne trille mod Hampen Motocross Klub lørdag.

Ni kørere til Team Træning

Engine & Suspension har ikke noget krav om at man skal være til stede til deres træninger, det kan man selv vælge om man ønsker at være en del af, og dem der så melder sig til, for naturligvis en større mulighed for at komme frem. Normalt er det Victor Withen og Stefan Bech, der træner kørerne sammen, men Victor skulle på arbejde, så her trådte Mads Balzer til og hjalp på dagen. Nogle kommer med til træningerne fra tid til anden, nogle er med hver gang, og så er der nogen der slet ikke har været med endnu. (Ingen nævnt, ingen glemt).

Helt nede på jorden

Vi ankom til træningen i Hampen 10:30, da de skulle køre fra 11:00 og til 15:00, og her var de første allerede ankommet til banen. Der gik ikke længe før de sidste dukkede op, og så fik kørerne at vide, at der var 15 minutter opvarmning på cyklerne, og så startede træningen op. Der blev lavet to hold, et til Stefan, og et til Mads, og de byttede så mellem hinanden, når der var pauser, så alle kom gennem en masse sektioner, med forskellige trænere, og det fungerede ret godt.

Læs også: Oliver Hoffmann burde have en fighter-præmie i Hampen MX 

Der var en hyggelig stemning over det hele, hvor ingen stressede rundt, og når man var på banen, så lyttede man til opgaverne, og gjorde hvad man blev bedt om. Hvis nogen skulle have et ekstra push, så blev de trukket til side, og så fik de lige et par ord med på vejen, inden de blev sendt retur til de andre. Der var en tidsplan, men den var på ingen måde nær så stram, som vi har set andre steder, for det var langt vigtigere at alle kom med, fremfor nogle der ikke nåede det.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Artikel foto: Mads Balzer

Familien Hansen fra Mols

De tre søskende Viggo, Villy og Vera Hansen var der sammen med farmand Thomas, og så syntes vi da lige, at vi skulle have et billede af de tre. For sjov, så spurgte vi om Vera, om hun havde sat håret, og var klar, og ud at det blå, så forsvandt hun ind i traileren 5-10 minutter. Hvad der lige gemte sig derinde, det ved vi ikke, men efter lidt alenetid, så var hun klar til et billede.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Viggo, Villy og Vera Hansen

Da vi havde taget dette billede så sagde Thomas (far), se lige hendes fingre, og så måtte hun pænt vise dem frem. Her var der ekstremt lange negle, i farver, så hun lignede en der skulle fint i byen, men så vendte hun lige hånden om, og her så man det stik modsatte, nemlig vabler.

Artikel foto: Vera Hansen med flotte negle
Artikel foto: Vera Hansen havde vabler

Vi har mødt et par piger tidligere, der kører med lange fine negle, og vi undrer os stadig over hvordan de kan holde det ud, men det hører altså med, når man kører motocross.

Fed dag i Hampen

Banen var perfekt, nyjævnet, og havde fået tilpas med vand, hvor der kun et enkelt sted, var noget der kunne drille lidt, men det er jo motocross. Tiden fløj bare afsted, og vi har hygget os gevaldigt, og snakket med kørere og forældre, og inden man så sig om, så var klokken 15:00.

Det har været en super positiv dag, hvor kørerne uden tvivl har lært noget, og taget det med sig videre, for det oplevede vi på tæt hold. Der er ikke noget bedre end træninger, hvor der ikke er stress og jag, hvor man slavisk skal nå et tidsprogram, der mere eller mindre var umuligt at komme igennem, allerede ved opstart.

Billeder fra dagen

Vi lavede ikke noget video fra Hampen (glemt stativet), men vi klikken en stak billeder, som du kan se lidt senere, denne lørdag aften, på Facebook. Se alle billederne i et album her

Tak for en hyggelig dag.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk