Vi var med til et MX-Life event hos Hampen Motocross Klub, lørdag
MX Life havde Team samling hos Hampen Motocross Klub, hele lørdagen, hvor kørere udefra også var inviteret med på dagen.
Efter lidt forvirring om hvornår MX Life eventet i Hampen Motocross Klub startede lørdag 9. november 2024, så lykkedes det for os, at vende tilbage, da kørerene var dukket op. Der var MX Life team samling, hvor de havde lejet banen lørdag, men der var også kørere udefra, som kunne deltage i blandt andet træningen, og her endte de altså ud med at få samlet 35 kørere, store som små.
Mads og Frederik
Det var de to faste trænere, Mads Rasmussen og Frederik Eskildsen, der var trænere til dette event, og her skifte de rundt mellem holdene, på både stor, og lille bane, ligesom de normalt gør det. Anderledes denne lørdag var at der også var kørere udefra, og da de var færdige med at træne omkring 16:00, så var der flere events inde i deres klubhus, vedrørende deres team osv.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Drille vejr
Som vi havde forstået det, så skulle der hverken være dis, overskyet, eller regn på programmet, denne lørdag, men vi fik næsten lidt af det hele. Der var nok mere dis, end regn, men det var træls, sagt på godt Jysk, både for os, men bestemt også kørerne på banerne.
Da træningen næsten var overstået, så var de begyndt at lave mad klar, inden de skulle ind i klubhuset og høre mere om deres projekt i 2025, og her pakkede vi stille og roligt sammen, og smuttede videre. Det var en super fin dag, der mindede meget om de andre træninger, men det var mere det sidste, som vi ikke deltog i, der havde været anderledes, på denne lørdag.
Kørere og forældre virkede glade, og tilfredse, og det er jo hvad det hele handler om.
Video og Billeder
Vi fik smidt et par video på vores Instagram, som du kan se herunder, og lidt senere på formiddagen, der kommer der et album med billeder online på vores Facebook side.
Video:
Billeder:
Se alle billederne i et samlet album her
Tak for en masse god kaffe, det var en hyggelig eftermiddag.