Vi har været på besøg hos Erik og Ole, hos ES Teknik i Holsted
ES Teknik møder vi ret ofte på landets motocross baner, men vi har aldrig været på besøg i deres butik, eller værksted. Det fik vi lavet lidt om på onsdag, og det var et ganske positivt besøg.
ES Teknik og deres rullende værksted, samt butik, herunder Erik Sørensen møder vi ret ofte, når vi er til løb i DMCU regi, og her vi har vi en ting til fælles, nemlig at vi er tidligt oppe, og elsker kaffe, så Erik er den første vi møder i ryttergården, når vi overnatter, inden et løb. Vi har bare aldrig været på besøg hos deres butik, eller værksted, men det fik vi lavet om på onsdag 29. januar 2025, hvor vi skulle ned og have en kop kaffe, og se hvad de egentligt laver, når de ikke er afsted til motocross.
ES Motocross Teknik
Det hele startede i 1996, og her hed det ES Motocross Teknik, men er sidenhen justeret til ES Teknik, men det betyder ikke, at de ikke arbejder med motocross. Bopæl, butik, værksted og cykelbutik, har hjemme midt inde i byen, og her er det hele samlet, og noget større, end hvad vi lige havde forestillet os. Erik Sørensen har været i motorsporten, i omkring 50år, både med speedway og motocross, og er blandt andet en af flere ildsjæle, der var med til at skabe Lindknud Motocross Klub, der så dagens lys i 1993, efter flere års hårdt arbejde, på at få området skabt til en masse ræs.
Erik Sørensen er udlært mekanikker, og har været værkfører hos Jørgen Hansen i Holdsted, tæt på 15år, der senere hen skiftede navn til det verdenskendte Moldow. Her har Erik taget en masse med sig videre til egen butik, hvor han er kendt i hele landet, for at kan lave stort set alt, gerne specialopgaver, svejsning og bearbejdning af motorblokke, til alt motorsport.
Ole Sørensen, er Erik´s søn, og han arbejder fuld tid hos ES Teknik, og er den tekniske medarbejder, som står for det meste elektronik, både med maskiner, men også på cyklerne. Ole er også manden man skal have fat i, hvis der skal laves affjedring, og ikke mindst opsætning, til køreren.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Kawasaki
Der er ingen tvivl om, at Kawasaki betyder rigtigt meget for familien Sørensen i Holsted, og efter 25år med forhandlingen, er de en af de få, i Danmark, der fortsat holder fast i dette mærke. ES Teknik er kendt for at have med Kawasaki at gøre, når man kommer ud på landets baner, for kørerne ved, at det er i Holsted man skal henvende sig, hvis man skal have en “grøn service”, med stor viden bag.
EL Cykler
Selvom vi har snakket en del med Erik, gennem de sidste par år, crossbladet har været aktiv i Danmark, så kom det som en overraskelse, at de rent faktisk også forhandlede el-cykler. Det er ikke bare et par cykler, der er gemt væk i et hjørne af butikken, med motocross, der er en del inde i selve butikken, men så har de faktisk en lille cykel-butik, ved siden af bopælen, med et stort udvalg.
- Mondraker
- Kalkhoff
- Gazelle
De tre ovenstående mærker har ES Teknik forhandlingen af, og her er noget for alle aldre, også hvis man har et handicap, eksempelvis med gangbesvær. Der er ikke bare cykler, der er alt hvad hjertet begærer, af udstyr eller tilbehør, og så kan de naturligvis også klare service af dem.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Stort udvalg af udstyr
ES Teknik i Holsted har ikke bare el-cykler og masser af de grønne maskiner, de har også alt hvad der skal til, hvis man skal i gang med motocross, eller forny udstyret. Der er en masse udstyr, fordelt omkring i butikken, samt alt hvad man skal bruge for at holde maskinen kørende.
Kaffen
Her har Erik fulgt lidt med, for da vi snakkede sammen i telefonen, inden besøget, så snakkede vi lidt om kaffe, og han ville bare lige oplyse, at de kun drikker instant kaffe. Til gengæld, så laver de en kande af gangen, og ved hvor meget der skal til, og det bliver bedre og bedre. Når man ved hvad der skal kommes i, og med flere års erfaring bag, så vil vi faktisk strække os til at give den 4/5.
Et besøg værd
ES Teknik i Holsted har en del år på bagen, og mange kender allerede til butikken, men der sidder med garanti nogle derude, som også “kun” har mødt Erik Sørensen på motocross banen, og slet ikke ved, hvad de har at byde på i Holsted. Det er helt klart et besøg værd, i begge deres butikker, og hvis man er heldig, så kan man måske lokke en kop kaffe ud af dem.
Velkommen til crossbladet.dk
Ved dette besøg hos ES Teknik, kunne vi også tage en 2025 reklame aftale, med os derfra, hvilket vi er rigtigt glade for. Dette kommer alle til gode, ikke mindst vores ambassadører. Vi er super glade for at have ES Teknik med i vores lille motocross familie, og glæder os rigtigt meget til samarbejdet.
ES Teknik, Holsted
Her finder du frem til ES Teknik i Holsted, udover på motocross banerne.
Hjemmeside: es-teknik.dk
Adresse: Skolegade 30, 6670, Holsted – Se på kort
Du kan altid give dem et kald, telefonen bliver altid besvaret.