Vi har brugt lørdagen på Hems Vintertrial 2024, og det var fedt
Endelig blev det tid til at komme ud igen, og denne lørdag har vi brugt lidt anderledes, da vi var til Hems Vintertrial.
Vintertrial eller hastighedstrial, kært barn, mange navne, har vi været en del af lørdag 30. november 2024, hvor Herning Motocross, der var arrangør af dette, havde den sidste afdeling. Vi ankom lige indenfor mødetiden, efter en længere tur af en grusvej, og her var de fleste dukket op, dog lidt mindre antal, end til den første afdeling, der blev kørt for et par uger siden.
20 kørere
Til den første afdeling var de omkring 35 kørere, men det blev til cirka 20 kørere, hvor vi kom på besøg, men der var masser af plads, og kunne nemt have haft over 100 kørere med. Uanset hvad så var der en hyggelig stemning på marken, hvor der tilsyneladende normalt går heste, hvor vi ret hurtigt blev budt på en kop kaffe, så vi kunne komme rigtigt i gang, ligesom når vi er afsted til løb.
Opvarmning, prøverunde og løb
Kørerne blev sluppet løs på en større mark, hvor de lige kunne få lov til at varme lidt op, og her blev der bare gået til den, selvom det hele var lidt vådt og mudret. Så blev der kørt en prøverunde, for de havde ændret lidt på ruten, til denne afdeling, men den var stadig super fed. En, efter en, med 30 sekunders mellemrum, blev de sendt afsted på deres runder, og dem kørte de 3 af hver, inden der var pause, og det var en længere en af slagsen, hvor man rigtigt kunne nå rundt og snakke lidt.
Efter pausen, fik kørerne lov til at køre yderligere 3 runder, for med dagens antal kørere, så var der god med plads i det ellers planlagte program, men så blev vi også lidt tidligere færdige, og der kunne deles pokaler ud, inden man blev sendt hjem i varmen.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Sjov rute
Vi kom aldrig hele vejen rundt, men var lidt omkring på markerne, og inde i flere af skovene, hvor kørerne skulle køre på spor, på tid. Det så ellers sjovt ud, og det virkede også til at kørerne havde en fest, så mon ikke også dette tiltag, der er vækket til live efter 10års pause, vender tilbage.
Dagen blev sluttet af med kaffe, kage, og røverhistorier, og sidst, men ikke mindst, pokaloverrækkelsen, hvor kørerne fik pokaler, for deres bedrifter. Det var en super hyggelig dag, selvom det var en anelse koldt, men det var fedt at opleve, for vi havde “kun” Grand National, da vi var aktive i sporten, for efterhånden mange år siden.
Vi fik klikket lidt billeder, (også fra pokaloverrækkelsen) der kommer online senere lørdag, men i mens du venter på dem, så kan du se lidt video derfra, som du finder længere nede.
Billeder – Facebook
Se alle billederne i et samlet album her
Video fra Vintertrial
Video 1 (Instagram)
Video 2 (Instagram)
Video 3 (Instagram)
Video 4 (Facebook)
Tak for en hyggelig dag, derude hvor nisserne bor.