Vi har besøgt Motorshowet i messecenteret, inden Supercross
Vi har brugt nogle timer til motorshowet i messecenter Herning, og her var der godt nok mange mennesker på besøg.
Crossbladet havde lovet at besøge Anders Lyngaa (artikel foto), og alle de andre fra SOS Racingparts, der både har en stand i Boxen, men også til det motorshow, der afholdes i hallerne, ved siden af. Så efter vi ankom til boxen, og lige fået snakket lidt, så smuttede vi afsted mod Hal M, hvor vi kunne komme ind, og her skal vi da lige love for, at der var mange, som havde fået helt samme ide.
Pakket med mennesker
Allerede ved indgangen, så var der pakket med mennesker, og det var lige før at vi fortrød, at denne plan skulle gennemføres, men nu var vi gået dertil, så ind skulle vi. SOS Racing Parts var naturligvis i en helt anden hal, så vi skulle et godt stykke, og det tog sin tid, men vi kom da frem efter omkring 40 minutter, og kunne sig hej til dem. Der var rigtig fin aktivitet på deres stand, men vi fik da hilst på dem, og en masse andre, som vi kendte, så det var nu hyggeligt.
DMUsport kunne vi lige se fra SOS standen, så dem smuttede vi også ned og hilste på, og fik en kop kaffe, og smed en video afsted derfra, på vores instagram. Efter at have sludret lidt her, så skulle vi oprindeligt have været omkring Yamaha, men her dukkede ES-Teknik op inden da, så her fik vi også lige hilst på Erik, hvor Ole havde travlt med at sludre med kunder, men det er jo også vigtigt.
Vi mødte naturligvis også en masse som vi kendte, inde i de haller, så der gik altså hurtigt snak i den, og inden man fik set sig om, så var der smuttet en 3-4 timer.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Lørdags Supercross
Der er i skrivende stund en lille time til lørdagens supercross starter op, og her er det virkelig også begyndt at komme mange mennesker, men det skal der også helst gerne. Det er IKKE hornfri dag, denne lørdag, og det skal vi da lige love for, at vi kan høre, for de larmer allerede helt vildt, og bliver næppe bedre de kommende timer, når Supercross 2025, atter sparkes i gang, lørdag.
Vi smutter ud og kigger nærmere på det hele.