GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Vi er landet på Mors, til DM-A 2023, hvor de sidste ting pudses af

Artikel foto: DM-A, 2023, Morsø Motocross Klub

Vi er ankommet hos Morsø Motocross Klub, og har fået det rullende kontor sat op, lige nede ved klubhuset, tæt på kaffen.

Vi rullede hjemmefra omkring 12:30, og landede ved Morsø Motocross Klub, omkring klokken 14:00, naturligvis med et par indlagte pauser. Det gik helt perfekt herop, ja nærmest med rygvind, og det lufter altså en lille smule på de her kanter, men så smelter man jo ikke i varmen.

Blev sat i arbejde

Vi havde ikke været her i fem minutter, inden vi blev sat i arbejde, men jo hurtigere (Jeppe) kunne få sin bil tømt, des hurtigere kunne vi få vores plads, og få sat strøm til vognen. Det tager vi skam med, for man tager jo ikke skade af, at røre sig lidt, er der nogle kloge mennesker, der siger.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: DM-A, 2023, Morsø Motocross Klub
Artikel foto: DM-A, 2023, Morsø Motocross Klub
Artikel foto: DM-A, 2023, Morsø Motocross Klub

Stilhed før stormen

Lige da vi ankom på Mors, var der rimelig stille, og kun et par biler med kørere, ankommet. Filten Racing er ved at bygge et større område op med telte, og det ser jo altid godt ud, i deres blå farver. De seneste par timer, efter vores ankomst, og hvor vi har været ud og tage lidt billeder, der er kommet lidt mere liv på pladsen. Vi er dog stadig langt fra det endelige resultat, men de kommer jo til, de kommende timer, og det går vi naturligvis også ud og tager lidt billeder af.

Se også: Video på Instagram udover banen

Banen ser knivskarp ud

På vores lille motionsrunde, på selve Maxi banen, så kunne vi se, at den står snorlige, og at hoppende er blevet en sjat federe, end sidst, vi var her til en almindelig træning. Lige den time, vi tøffede rundt derude, der nappede det lidt i os, for at sidde på en kværn, og bare holde på, udover de fede hop. Men vi har heldigvis selverkendelse nok til at vide, det ikke kommer til at ske for os igen.

Hvad er planen med DM-A

Vi tager det hele som det kommer, suger til os, og hvis der dukker en historie op, så bliver den skrevet. Udover det så tages der billeder og pumpes på vores tilknyttede Facebook side og naturligvis også på Instagram, som hedder @crossbladet.dk – Vi vil være lidt over det hele.

Skal du til DM-A 2023 på Mors

Så kan du læse mere om entré og andet information i artiklen her

Pssst vi har også Crossbladet.dk mini plader med


 

Back to top button
Crossbladet.dk