GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Type A tilmeldingen samlede 129 kørere til DAM Finalen 2024

Klaus Rafael, Billund Motocross Klub, Kam med sandet, MX, Motocross, MX Artikler, Crossbladet, Motocross Nyheder, Odder Motocross Klub
Artikel foto: Klaus Rafael

Den billigste Type A tilmelding til Finalen af Dansk Amatør Mesterskab 2024 i Fjerritslev har lokket 129 kørere på listen.

Finalen af Dansk Amatør Mesterskab 2024, skal køres hos den nye MX klub, Jammerbugt Motocross Klub lørdag 5. oktober 2024, og her er der allerede tilmeldt 129 kørere. Man har kunne slippe afsted med bare 150kr, men man kan fortsat tilmelde sig årets begivenhed, for 250kr frem til og med torsdag 3. oktober 2024, klokken 23:59, og der er plads til mange flere kørere.

Flere overraskelser

Vi har jo set Klaus Rafael træne i sandet hos Billund klubben, men vi havde ikke forventet at se ham til finalen, på sin egen maskine i Fjerritslev, men det skal nu nok blive spændende. Alexander Lorenzen nåede jo ikke top 3 på Mols, så han skulle jo køre med i Fjerritslev, hvilket var aftalen, men han har godt nok gjort alt hvad han kunne, for at slippe for dette, men sådan leger vi ikke. Efter noget hiv og sving, så er Alexander dog kommet med på listen nu, så mangler vi bare at han møder op, omkring 10 minutter før start, hvilket jo også er rigeligt, når man bare skal gennemføre…!

Mange Ambassadører

Vi kan til vores store glæde se, at vi har mange af Crossbladet´s Ambassadører med i feltet, og det er jo altid fedt at se dem til løbene ude på banerne, og dette er en af de sidste i 2024.

  • Sebastian Lorenzen
  • Simon Sthyr
  • Carsten Sthyr
  • Mathias Skov
  • Aksel Kugelmann
  • Daniel Hagen
  • Xander Lausten (farmand mangler, men kan nå det endnu)

Du kan se alle vores ambassadører på siden her

Type B tilmelding til DAM Finalen 2024

Du kan nå det endnu, hvor det koster 250kr at tilmelde sig til DAM Finalen 2024, hvor altså 129 kørere lige nu, har fundet frem til tilmeldingen, og melder sig klar.

Tilmeld dig online her

Se kørerne på Type A

Du kan se hvem der har tilmeldt sig her

Vi ses i Nord til et brag af en finale, hvor de også lover nogenlunde godt vejr.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk