Tue Lassen træder af som formand hos Herning Motocross 2024
Formanden hos Herning Motocross, Tue Lassen er ikke på valg, til næste bestyrelsesmøde, og er dermed ude.
Vi har gennem noget tid vidst at den nuværende formand hos Herning Motocross, Tue Lassen, ikke genopstiller til formandsposten, og der skal altså findes en ny til klubben. Det har sgu været lidt blandede følelser, at gå rundt med denne viden, for vi har virkelig været glad for at se ham i klubben som formand, hvor vi også selv har brugt rigtigt mange timer, det første år med crossbladet.dk
Baggrunden forbliver privat
Der er jo altid en grund, når en formand ikke ønsker at genopstille, og grunden til dette, forbliver privat, med mindre Tue Lassen selv, ønsker at fortælle dette. Vores indtryk er helt klart, at der ikke er noget “drama” forbundet med dette på nogen måde, for Tue Lassen er meget glad for denne klub, og ikke mindst, dens medlemmer, og man vil fortsat møde ham derude.
Virkelig brugt mange timer derude
Når der eksempelvis skulle være en TL på en træningsdag, og klubbens andre medlemmer ikke kunne stå til rådighed, så tog Tue gerne tjansen, og ikke mindst være med til at gøre banerne klar, når der var en mulighed for at åbne. Her har vi mødt blandt andet Tue ude på banerne, i en traktor, også når det var blevet mørkt, i kampen om at få banerne, så fede som muligt.
Vi må ikke glemme alle de andre frivillige i klubben, der også bruger meget tid derude, på andre punkter, det er super krævende, og de er med til at gøre alt dette muligt.
Altid frisk på nye ting
Vi har som mange ved, mange gode ideer, og Tue Lassen har altid være med på at prøve tingene af, blandt andet med de kære Tearoff´s som flyder overalt i landet.
Vi fik simpelthen sat pant på tearoff hos Herning Motocross, hvilket vi faktisk fortsat syntes der burde indføres, men det er svært når der ikke er et flertal for dette.
Hvis man nu hævede registreringen med 10kr, på alle løb, per deltager, og klubben så indførte dette pant system, så var der da en chance for at få fjernet noget af det meget plastik der flød på landets baner. Med 2kr i pant, så ville der blive ryddet op, for selvom nogle af dem “burde forsvinde af sig selv” så går der rigtigt mange år. På samme måde, så kunne klubbens helt unge medlemmer, tjene en skilling, enten til noget snold, eller noget de har ønsket sig.
Vi håber stadig dette kan blive en løsning i klubberne, for vi skal jo tænke grønt, men det virkede lidt som en døgnflue i 2023, og er ikke rigtigt kommet videre siden da, i hvert fald ikke noget synligt, eller som vi har hørt nærmere om, selvom vi følger godt med.
Vi vil bare sig tak til Tue Lassen for indsatsen.