GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Trods nattens uvejr så er alle kørerne i gang på banerne

Artikel foto: LMCK Crosslejr 2023

Natten til onsdag blev crosslejren i Lindknud ramt af et kraftigt uvejr med rigtigt meget vand, og torden, men de er i gang.

Vejrudsigten natten til onsdag 12. Juli 2023, så ikke alt for god ud, da vi blev præsenteret for et kæmpe uvejr, der skulle op over Danmark, fra Syd. Selve banen som dette uvejr ville tage, var mange i tvivl om, men det var vi bestemt ikke til midnat, hvor første bølge ramte crosslejren i Lindknud. Efter tirsdagens træning, besluttede man sig for at jævne banen,, så den kunne tage noget vand, og det viste sig at være en rigtig god ide, for ellers har de ikke kunne køre onsdag.

Kraftige byger, og meget vand

Vi var også blev kørt trætte i går, for vi gik kolde på “sofaen” uden af få sengen slået ned, men blev vækket af bulder og brag, lyn, og ikke mindst kraftigt slagregn, der bragede ned på campingvognen. Så var man ligesom vågen, midt på natten, og inden vi fik set os om, så kom den næste bølge, igen med meget vand, og man blev en anelse bekymret for onsdagen, hvor der skulle trænes videre. Ved 02:00 tiden, var det overstået, og vi kunne få sengen pakket ud, og sove et par timer, inden vi startede igen. Det var en anderledes oplevelse, men så fik vi da den med, for sådan er det jo nu engang.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: LMCK Crosslejr 2023
Artikel foto: LMCK Crosslejr 2023
Artikel foto: LMCK Crosslejr 2023

Der køres på begge banerne

Det så skidt ud, da vi kiggede på banerne, mens kørerne var ude på den daglige løbetur, men de er faktisk okay, og kan køres på, taget i betragtning, hvor meget vand, der er kommet. Man kan godt se og mærke, at der er kommet vand, på begge banerne, men kørerne tager dette med, for her kan man bestemt også lære noget, og det gør de. Vi fik taget lidt billeder fra begge baner, som du kan se her i artiklen, og der kan man få en lille fornemmelse af, hvad de oplever denne onsdag.

Trætheden presser sig på

Allerede tirsdag, sidst på dagen, der kunne man se, at nogle kørere var presset til det yderste, og var ved at være trætte, efter et hårdt program. Det kan man også se og fornemme onsdag formiddag, men de kan se frem til en kort dag, for klokken 12:00, der stopper de, for i dag, og holder hvilepause, indtil torsdag morgen. Det er der bestemt mange der ser frem til, det er vi ikke i tvivl om.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: LMCK Crosslejr 2023
Artikel foto: LMCK Crosslejr 2023
Artikel foto: LMCK Crosslejr 2023

Sprintheat

Fra klokken 10:15, og til 12:00, der skal alle kørerne, køre sprintheat, både på Micro og Maxi banen, og det skal vi naturligvis også ud og kigge på. Vi har planlagt lidt forskelligt onsdag eftermiddag, for vi er ikke bygget til at have en halv fridag, så der skal altså ske noget.

Billeder fra Lindknud

Som vanligt vil der komme billeder på vores tilknyttede Facebook side, som du kan finde på Facebook.com/Crossbladet.dk hvor der laves et album. Vi poster også lidt på den tilknyttede Instagram, der hedder @crossbladet.dk og her vil der komme lidt af hvert.

 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk