Tristan Christensen blev B-kører i Hadsund til afdeling 2, af JM/FM
Tristan Christensen fik en stor spand vand lige i hovedet, til pokaloverrækkelsen i Hadsund, ved JM / FM 2024.
Crossbladet var med til den anden afdeling af Jysk – Fynsk Mesterskab 2024 i Hadsund Motor Klub, og ved pokaloverrækkelsen, havde vi ikke mistanke om at der skulle ske noget vildt, hvilken man nogle gange er heldig at spotte, så man lige har en chance. Tristan Christensen blev råbt op, så han kunne få en pokal for hans andenplads, og her var der heller ikke noget, men da tredjepladsen havde fået sin pokal, så kom der bare en stor spand vand, velplaceret udover Tristan.
Tillykke du er B-kører
Når man rykker op i klasserne, så betyder det vand, og det fik Tristan Christensen, efter hans andenplads i Mini C85 klassen, på dagen, til Jysk – Fynsk Mesterskab 2024, i Hadsund Motor Klub. Det var en glad dreng, som har kæmpet lidt med skader, og diverse uheld med maskinen, men nu lykkedes det endelig at blive den B-kører, som han helt fortjent skal være.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Kører 2024 sæsonen til ende
Vi fangede lige Tristan og hans far Michael Christensen på Uhre torsdag, og her fortalte de, at Tristan kører 2024 sæsonen til ende, som C-kører. Det er både for at få klemt den sidste erfaring med sig fra året, men også fordi han er godt med i både Westcoast MX Cup, og Jysk – Fynsk Mesterskab, der kun har en afdeling tilbage. Så 2025 bliver året, hvor de starter på en frisk, altså som B-kører.
Tillykke med oprykningen, det glæder vi os til at følge.