GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Tirsdag lykkedes det endelig at åbne i Lindknud Motocross Klub

Artikel foto: Glæden var til at se

Vand har drillet Lindknud Motocross Klub gennem en lang periode, men tirsdag 30. april 2024, lykkedes det at åbne.

Vi havde Lindknud Motocross Klub på listen af klubber, som vi skulle vende tilbage til her i 2024, og gerne lige så snart det lykkedes for dem at åbne, da de havde lidt ændringer på banen. Der har været billeder og forklaringer på Facebook, men det er noget nemmere at forstå, når man selv er til stede, så vi skulle altså bare være med tirsdag aften, hvor klubben endelig åbnede.

Banesporet er ikke ændret, men…

Om vi ikke havde hørt ordentlig efter, eller om det er alderen der driller, det ved vi faktisk ikke, men vi troede at selve banesporet var blevet ændret, men det er det ikke. Til gengæld er HELE banen blevet hævet mellem en halv og en hel meter (nogle steder mere) hele vejen rundt, og så er der blevet ændret lidt i den bagerste del af banen, op mod maskinhuset, hvor vi havde camp i 2023.

Små men gode ændringer

Lidt har også ret, men de få ændringer der er lavet på selv banen, er virkelig gode, og giver mening. Vi har taget et par billeder fra ændringerne, og de siger ofte mere end ord.

Artikel foto: Langside ændret med nyt hop

Billedet herover viser at der er kommet et nyt hop, på en langside, der ofte har været plaget af mudder, og det oplevede vi underligt nok sidste sommer, på deres træningslejr. Det fungerer rigtigt godt, specielt med den næste ændring, man ser på billedet herunder.

Artikel foto: Hop er fjernet

Vi mener at huske at det var hop/post 10, der var i svinget, der nu er fjernet, som man kan se på det indsatte billede herover. Det er stort set de ændringer der er lavet, men det virker langt bedre, uden man egentlig kan forklare hvorfor, men sådan er det bare. Det er jo helt og holdent op til køreren, men vi hørte ingen brokke sig over forløbet, så mon ikke det er godkendt.

Mange kørere på åbningsdagen

Vi landede i Lindknud en halv time før de skulle åbne, og måtte indse at de også lige skulle ind i kaffe rytmen, hvor vi dog blev reddet af Annette Bøgen (igen). Efter lidt forhandlinger så lykkedes det at få formanden til at sætte lidt kaffe over, og så gik det hele som det skulle igen. Der var ikke så mange lidt til klokken 17:00, men den kommende time, så dukkede der faktisk pænt mange op.

Artikel foto: Aktivitet i Ryttergården hos Lindknud Motocross Klub 2024

Det var hyggeligt at vende tilbage til Lindknud, og se liv i ryttergården, og ikke mindst i klubhuset, der er det helt store samlingspunkt. Udover den gode kaffe (når det er brygget), har de en masse andet spændende at byde på, og det kan altså lokke cross kørere, og familien til.

Liv på begge baner

Der var ikke nær så mange på den lille bane, som på maxi, men der var liv begge steder, og kørerne hyggede sig, for nu er klubben officielt åben igen. Det var en fed aften uden nogle uheld, udover dem der altid lige skal ned og smage på sandet, og så fik vi årets første billede af en der kørte tør, men det var timet denne gang. 20 meter efter køreren var vinket ud fra sidste træning, løb han tør.. !

Materiale fra dagen

Vi har smidt lidt video på den tilknyttede Instagram, og det har mange af kørerne allerede fundet frem til, kan vi se, men i får lige et hint her også. Udover det, så er der et par hundrede billeder fra dagen, og de kommer online til middag, denne onsdag 1. maj 2024.

Facebook:

Se alle billederne i et samlet album på Facebook her

Instagram:

Video 1 – Maxi

Video 2 – Maxi

Video 3 – Lille bane (Mads Lundgaard)

Video 4 – Maxi

God fornøjelse.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk