Tilbagelænet aften blev til hyggetur på Ellingbanen tirsdag
Den oprindelige plan var faktisk en tilbagelænet aften på sofaen, men så lokkede Sander Dahl os på Ellingbanen.
Efter en heftig weekend med masser af motocross, unge som gamle, så havde vi planlagt en hyggeaften på sofaen, og bare slappe lidt af. Sidst på eftermiddagen, der kom snakken dog ind på, at det var ret godt vejr, trods årstiden, og der burde være en del ude og træne. Omkring samme tid, så tikkede der en besked ind fra Sander Dahl (artikel foto) om vi kom på Elling, for han skulle ud og prøve banen for første gang, og når det er lige rundt om hjørnet, så endte vi altså ud med lidt ræs.
Burde være mange en tirsdag
Når man lige tænker på tidspunktet af året, kombineret med det flotte vejr, der var tirsdag, så havde vi faktisk forventet en del flere kørere i Silkeborg, end hvad der dukkede op. Banen er dog også blevet ret slidt, med pænt kedelige opkørsler på hoppene, så det kan jo desværre trække folk væk derfra, men vi har heldigvis hørt at der er en flok unge gutter, der tager kampen op, på fredag.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Arbejdsdag på Elling
Som nævnt lidt længere oppe, så er der en flok, fortrinsvise unge mennesker besluttet på at gøre lidt ved selve banen, og ikke mindst deres hop, som mangler noget kærlighed. De har annonceret at være til stede, fredag 29. september 2023, i tidsrummet 12.30-17.30. Læs mere her
Sander tossede rundt
Man kan godt sige at Sander Dahl reddede underholdningen tirsdag aften, af flere grunde. Først smed han sig et sving, mens Magnus Sjøllander stod og filmede – se video her – og efter lidt tid, så kom Sander ind til os, efter Magnus viste ham, at han skulle tage fem runder mere, men forstod det som han skulle stoppe. Vi snuppede hans cykel, og beordrede ham 10 armbøjninger, og i stedet for at brokke sig, så gjorde han det bare, selvom de nev lidt til sidst. Så skulle man tro at han havde fået nok, for denne aften, men ak nej, da stort set alle var kørt, var der en rød benzin dunk tilbage i ryttergården – se billede – og det var naturligvis Sander der havde glemt den, så de måtte vende om, og komme tilbage (det er ikke første gang).
Tak for en hyggelig aften, og ikke mindst underholdningen.
Flere billeder
De kommer som altid på den tilknyttede Facebook side, i løbet af dagen.
Vi ses ude på banerne.