GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Stephan Rye Jørgensen er ude i mindst et år efter operation

Artikel foto: Stephan Rye Jørgensen (T.H) og Oskar Finnerup Madsen (T.V)

Stephan Rye Jørgensen har gennemgået en større operation, der betyder at han er væk fra motocross i mindst et år.

Crossbladet har fået en snak med den 20årige Stephan Rye Jørgensen, der er lidt højere end gennemsnittet med sine 206cm, og som mange skal se op til, hvis de lige vil sludre lidt motocross. Trods sin højde, så kan Stephan nemt kaste sin Husqvarna rundt på banerne i B-MX1 klassen, hvor han kører, men han kommer desværre ikke i gang på samme tid, som mange andre, når vi rammer 2025.

Vrid i knæet på Hedeland

Stephan Rye Jørgensen har tidligere været opereret med en korsbåndsskade, og til DM på Hedeland i 2024, der fik han et vrid i knæet. Herefter snakkede han med lægen, og blev henvist til sportsklinikken hos Aarhus universitets hospital, hvor han tidligere har været. Her fik Stephan en scanning, hvor de fandt ud af, at han skulle have skiftet både det forreste, og bagerste korsbånd.

JM/FM Svendborg

Stephan skulle lige have det sidste løb med i 2024, for han kunne få en samlet tredjeplads i Jysk-Fynsk Mesterskab, og det klarede han også, men det blev så også det sidste løb i en længere periode, for herefter skulle han under kniven, hvilket betød en længere pause.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Artikel foto: Stephan Rye Jørgensen

Under kniven i 1,5 time

Det var noget af en omgang, Stephan har været igennem for ikke så pokkers lang tid siden, for det forreste korsbånd, skulle skiftes, hvor de tog noget fra den forreste sene, der holder knæskallen, og fik det lavet, mens det bagerste korsbånd, er fra en donor. Det var noget af en omgang, og betyder nu en længere pause, fra rigtigt mange ting, herunder arbejdet, i omkring en 2-3 måneder.

Nu skal han have en fast skinne på, så han ikke kan bøje knæet, og derefter en skinne, så han kan, men han må ikke støtte på benet. Der kommer til at gå nogle måneder inden han kommer til at humpe rundt, men det positive er at, Stephan må spille golf om seks måneder, problemet er bare, at han ikke spiller golf. (stod på en seddel han fik med, og er lidt sjovt).

Ude i mindst et år

Med sådan en operation, så betyder det at han motocross sættes på pause, i mindst et år fra nu, men helt væk er han nu ikke. Han skal nu nok komme ud og kigge lidt ræs, og så skal den ene halvdel af Team Mols (Mathias) køre lidt solo i 2025, hvor Stephan er team chef, og sørge for at Mathias holder formen ved lige, når han skal være sandsæk hos Karsten Mols, i deres sidevogn.

Vi ønsker Stephan rigtigt god bedring.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk