Simon Lauritsen har mange jern i ilden, og er mere end klar til 2025
Crossbladet har fået en snak med Simon Lauritsen, og det er en ung mand med mange jern i ilden, og et sundt bagland.
Vi har fået en snak med den 26årige Simon Lauritsen fra Høng, på Sjælland, der til dagligt arbejder som anlægsgartner, og når han ikke arbejder, så kører han motocross. Simon kom i gang med sporten, da han var omkring en 8-9år gammel, hvor han fik sig en quad, og kørte rundt på nogle marker, sammen med en barndomsven. Senere fik han en Honda XR100 (solo), og den har han passet så godt på, at hans lillebror har den nu, så den er altså blevet i familien.
Kom til en klub i 2014
Som barn, boede Simon Lauritsen på et Gods, på Sjælland, og her boede Bo og Henrik fra det senere Filten Racing også, og dem kørte Simon sammen med i 2014. Dette var også året, hvor Simon kom til klubben i Slagelse, og så tog det for alvor fart, for Simon kom til at køre med hos Filten Racing i 2015 og 16, og her fik han en masse gode venner, og ikke mindst oplevelser sammen med dem.
Uddannelse kom i vejen
Efter at have kørt motocross i nogle år, så stoppede Simon efter sæsonen 2016/17 om vinteren, da han gik lidt kold i det hele, grundet uddannelse med mere. Det var ikke en sjov periode, at skulle få det hele til at fungere, så derfor stoppede Simon, men hans kæreste fik ham på rette kurs igen.
Start da med motocross igen
Sophie (kæresten) og Simon var begge færdige med deres uddannelser, omkring det der Covid-19, og en aften sad de begge og snakkede om, der skulle ske et eller andet. Midt i samtalen, så spørger Sophie hvorfor han ikke begynder med motocross igen, nu han var så glad for det, og her måtte Simon lige forklare, hvor meget tid der går med det, og det krævede en masse timer hjemmefra, men det syntes hun altså var en god ide, og hun er altså drivkraften bag, at Simon Lauritsen vendte tilbage til sporten, hvor hun naturligvis også er med, den dag i dag. (she’s a keeper)
Længere skadespause
Efter at være kommet i gang igen, så gik det værre eller bedre, end at Simon brækkede sin overarm på Hedeland, og det kostede ham faktisk en hel sæson ude, i 2022. End ikke dette kunne holde ham væk fra sporten, og i 2023 kom Simon tilbage, stærkere end nogensinde før.
Kenneth Kaalund
KKA så dagens lys i 2023, og her kom Simon Lauritsen blandt andet med, og her har Kenneth Kaalund en stor del af æren af, at lige netop dette år, blev det bedste længe. Simon Lauritsen vandt Landsdelsmesterskab Øst, og fik en andenplads i C-Cup, i denne 2023 sæson, hvilket også betød at Simon blev B-kører, og har netop afsluttet sin første sæson i B-MX2, her i 2024.
Skal du med til Sverige?
Der er nok allerede nogen der har genkendt Simon Lauritsen, for han er en af de tre, som udgør Fast Freddy, sammen med Frederik Jensen og Emil Green, som vi tidligere har været omkring. Det er faktisk en lidt sjov historie, hvordan Simon kom med i Fast Freddy, for de havde flirtet lidt til nogle Klub VMér, hvor de ud af det blå skulle køre om kap.
Til en arbejdsdag i Svebølle, hvor de begge var medlem, gik de og drillede hinanden, og lige pludselig spurgte Frederik, om Simon ville med til Sverige og træne, og det ville Simon gerne. På vej til Sverige i bilen, så spurgte Frederik om han måtte filme, og det “gjorde han da bare” og så væltede Frederik ellers rundt med sin mobil, som mange kender ham, hvilket var grobunden til at de blev venner, og den første video kom online på Youtube kanalen Fast Freddy.
Se den første Fast Freddy video
Træningsprogram
Simon Lauritsen holder formen, med hjælp fra Kenneth Kaalund, der laver træningsprogram til ham, og følger dette nøje, og det har Simon gjort siden 2023, og fortsætter i 2025.
Planen for 2025
Simon knokler videre, og skal i den kommende 2025 sæson blandt andet køre B-DM, og diverse Cup´s rundt omkring i landet, og så skal de jo lave lidt flere video til os. Ydermere skal Simon måske også til udlandet en tur, sammen med vennerne, formentlig ned til KKA Land. Der var dog lige en ting mere, men her tøvede Simon lidt, og fortalte at det måtte vi se på Fast Freddy. (cliffhanger).
Den store fremtidsdrøm
Simon Lauritsen vil egentlig bare gerne have nogle fede oplevelser sammen med vennerne, og have det fedt med at køre motocross. Simon vil gerne kunne køre hurtigere, for det er sjovest.