Motocross Nyheder

Overvældende fed fredag til Super Cross 2025 i Jyske Bank Boxen

Artikel foto: Ryttergården, Super Cross 2025

Så kom Super Cross 2025, i Jyske Bank Boxen endelig i gang, og der var godt nok mange mennesker og en fed stemning.

Fredag 7. februar 2025, ankom vi til Jyske Bank Boxen i nogenlunde god tid, så vi lige kunne få styr på en masse ting, inden det hele startede op. Det var den vildeste dag meget længe, og lige nu og her, i skrivende stund, står vi med en million indtryk, der skal bearbejdes, hvilket gør det lidt svært at skrive om, for der skete simpelthen så meget omkring os, endda uden at være på banen.

Vanvittig stemning

Det er ret vildt at tøffe rundt omme i ryttergården, og se alle forberede sig til dagen, uanset om det er nogle der arbejder der, eller om det er kørere, eller team, for der er en helt speciel stemning. Stemningen blev hele tiden, lidt mere intens, frem mod selve opstarten, og med et brag, så kogte det hele, og bragede bare afsted, frem mod midnat, hvor vi kom derfra. Det er enormt svært lige at forklare, i hvert fald lige nu, og det bedste råd vi har, er at tage ud og opleve det, for det er vildt.

Hornfri fredag

Som vi sagde til Mikkel Wendelboe (ham med motocross bogen) så kunne “hornfri fredag” nemt være titlen på hans næste bog, men vi er sgu lidt spændte på lørdagen, hvor gæsterne slippes fri, lige netop med de horn, for der var godt nok en del larm uden dem alligevel. Fra klokken 19:30 og frem til det hele slutter, så brager det afsted med høj musik, og andet støj fra blandt andet maskiner, nogen der synger osv osv, der er virkelig fart på, men alle der var til stede havde en fest.

Vi snakkede en del

Crossbladet havde ikke helt gennemtænkt, at vi ville møde så mange mennesker vi kendte, så vi brugte godt nok meget tid på at snakke, hilse på nogen vi kun har snakket med online, osv osv. Vi brugte omkring to timer, bare på at gå en tur rundt om banen, ude blandt de mange stande, for hver fem meter, så kom der lige en man skulle sige hej til, og det skal altså lige sorteres.

Kom afsted

Super Cross 2025 køres i Jyske Bank Boxen, Fredag 7. + Lørdag 8. februar 2025, og her er der fortsat mulighed for at købe billetter til. Køb billetter her (det skal opleves)

Motorshow

Da vi hentede vores pressekit, så stod vi lige og kiggede ind til motorshow, gennem nogle store glasdøre, uden at komme ind, og det er jo crazy stort. Det skal vi også ind og kigge lidt på lørdag, så vi har endnu en lang dag foran os, da vi også skal omkring dette. Det er jo noget der burde afholdes over 4-5 dage i stedet for 2-3 dage, for man har ikke en chance for at se det hele.

Video og Billeder

Vi har oprettet et album fra Super Cross 2025, med billeder fra Boxen, og her fylder vi bare på, men om vi opretter et til motorshow for sig selv, der er vi ikke lige kommet til endnu.

Se MX billederne her – Der kom også et par video på Instagram, fra fredagens tur.

Video 1 (Instagram)

Video 2 (Instagram)

Resultaterne, fredag

Dem kan du se her på Speedhive

Tak for en fed fredag, vi er 100% klar til lørdag.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk