GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Over 120 kørere er tilmeldt DAM 5, hos Rougsø Cross Klub 2024

Artikel foto: Heinze Kjær, Lennart Kjær og Dean Kjær

Nu er der blevet tid til den femte afdeling af Dansk Amatør Mesterskab 2024, der skal køres hos Rougsø Cross Klub.

Vi fik rodet lidt rundt i det, da afdelingen skulle køres i Grenaa, med en forkert afdeling (nummer), men fik trods alt styr på det til sidst, og derfor kan vi nu skrive om femte afdeling (igen). Nu skal der forhåbentlig ikke flyttes rundt på mere, til de sidste afdelinger, men man kan jo ikke helt have styr på det Danske vejr. Femte afdeling skal afvikles hos Rougsø Cross Klub, på Djursland, og her ser det heldigvis også ud til at det bliver godt vejr, så man “kun” skal kæmpe med støv, men hellere det, end heftig regnvejr, og en masse mudder over det hele.

Over 120 tilmeldte

Vi nåede ikke at få skrevet om den billige tilmelding, men Type B, som det er nu, og frem til torsdag 15. august 2024, er nu heller ikke så slem, for du kan slippe med 250kr. Mellem de mange tilmeldte, der fandt vi trekløveret fra Grenaa frem, Heinze Kjær, Lennart Kjær og Dean Kjær (artikel foto).

De 17 klasser til DAM 2024

Når der skal køres Dansk Amatør Mesterskab 2024, så er der 17 klasser, hvor de 14 af dem kan udløse en titel, og 3 hvor det ikke gør. Du kan se alle klasserne herunder, som vi har listet op.

Resultatgivende klasser:

  • 50 Auto Micro 3HK
  • 50 Auto Standard
  • 50 Auto Pro
  • Mini Pige
  • Pit Bike
  • 65
  • 85 B
  • Maxi Pige
  • Oldboys 36+
  • Oldboys 46+
  • 125 2T Junior
  • BMX-1
  • BMX-2
  • A-open

Ikke resultatgivende klasser:

  • C Åben
  • C 65
  • C 85

Tilmeld dig online

Type A (Lukket) – Se de tilmeldte her

Type B – Tilmeld dig online her

Stillingen Dansk Amatør Mesterskab 2024

Du kan se den samlede stilling her efter der er kørt fire afdelinger. Kan du ikke lige se den klasse, du skal bruge, så skal du “bladre” nederst på siden, hvor der er to pile (<>)

Rougsø Cross Klub

Hvis du mangler mere information, udover det du kan finde på deres hjemmeside, hvor tilmeldingen er, så er det en god ide at følge med på deres Facebook side. Find dem her

Kommer Crossbladet?

Vi skal til DM, men ikke i Rougsø, men vi skal til DM A på Mors, og skal derfor afsted lørdag, mens dette løb afvikles. Men vi skal nok holde øje med jer, og ønsker alle en god dag.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk