Onsdag aften besøgte Crossbladet, Børkop Motor Sport
Onsdag aften gik turen til Børkop Motor Sport, hvor der var samlet mange motocross kørere på en halvlun aften.
Crossbladet skal jo have besøgt så mange baner som muligt, i denne sæson, så vi startede påsken op med et besøg hos Børkop Motor Sport, hvor de onsdag aften, skulle træne. Vi ankom kort før 17:00, og skulle finde frem til en træningsleder, og han var for enden af en meget lang kø, af motocross kørere, der skulle træne, og skrives ind, og da dette foregår manuelt i Børkop, så tog det lidt tid. Men tid havde vi masser af, så vi hyggesnakkede med nogle af medlemmerne, der var meget imødekommende, hvilket er en tendens overalt i Danmark, med denne sportsgren.
Godt gang i minicross
Efter vi fik tilladelse til at smutte rundt på banen, så gik vi til minicross banen, hvor der var god aktivitet, og her kom vi tilbage til, af flere omgange. Det er jo her det hele starter, for rigtigt mange, og der kan gemme sig nogle kommende stjerner, når de kommer så tidligt i gang.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Der godt gang i de små maskiner i Børkop, og de var bestemt ikke bange for at vride håndtaget rundt, på det faktisk ret store minicross bane, som de har til rådighed i Børkop. To af kørerne skulle også lige teste startevnerne ud, og så blev bommen løftet, så de kunne komme afsted, når den gik ned, og den del skal man jo også kunne mestre, når der skal køres løb, og det hele er på spil.
Maxi banen i Børkop er fed
Det er en bane vi mindes tilbage til, og der kom også mange sjove minder frem, fra de unge dage, mens crossbladet gik rundt på banen. De seneste par baner som vi har besøgt, har haft rigtigt meget sand, og denne bane i Børkop er helt anderledes. Det er en hård bane, godt med sten, og så kan man virkelig køre stærkt på den, og det gjorde mange besøgende også onsdag aften.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Der er flere lange stræk, med lange sving, hvor man mere eller mindre bare kan holde på, og så stiger det ellers stødt, op mod nogle hop, hvor der både kommer højde, og længde på. Man skal dog lige tilpasse sine hop, ellers kan det hurtigt gå galt, for man kommer til at “smage grus” hvis man ryger af på denne bane, men det sker heldigvis sjældent, men uheldet kan jo være ude.
Børkop Motor Sport er stor
Vi kunne hurtigt fornemme at Børkop Motors Sport er en af de større klubber i Danmark, og onsdag aften havde de mellem 45 og 50 kørere på besøg, hvilket er normalt, hvis der er nogenlunde godt vejr. Klubben har lige nu omkring 110 medlemmer, hvilket faktisk er lavt, men det er også først på sæsonen. Normalt har de omkring 175 medlemmer, når det hele kører, så det er faktisk flot.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Stort sammenhold
Denne sport kan noget helt specielt, både på og udenfor banen, og det oplevede vi på tætteste hold, ved besøget i Børkop, onsdag aften. Der var så mange hjælpsomme mennesker, der glædeligt ville snakke om deres sportsgren, og naturligvis også deres klub, men man kunne fornemme at når de var samlet, omkring sporten, så gav man en hånd med, hvor man kunne.
Vi fik mange lange snakke med medlemmer, og ikke mindst formanden (der er en kvinde) nemlig Heidi, og hun kan helt sikkert holde styr på alle knejterne i denne klub.
Klubhuset i Børkop
Det er et fint klubhus de har, for man kan sætte sig ind og få en kop kaffe, og spise lidt mad, og her var faktisk et større udvalg, man kunne vælge mellem, hvis man var trængende.
Mini/Maxi og Quads
Der er lidt af det hele i Børkop, hvor deres trænes motocross hver onsdag fra 17:00 til 20:00, og lørdage fra 11:00 og til 15:00. Quads er også velkommen på banen, og de kan træne den første lørdag i hver måned hos Børkop Motorsport. Prisen er 100kr for Maxi, 50kr for mine, og 150kr for Quad. Kiosken i klubben har åben hver onsdag, og nogle lørdage efter behov.
Skal opleves
Har du ikke besøgt Børkop Motor Sport, så skal du opleve det.
Adressen – Sønderskovvej 103, 7080 Børkop
Hjemmesiden – boerkopmotorsport.dk