GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Nu kommer den blå fotovest med til møde hos Sportskommissionen

Fotograf, MX Fotograf, Blå vest, MX Billeder, Crossbladet, MX Nyheder, Motocross Nyheder
Artikel foto: Fotografer i blå veste – Foto: SOS Racing Parts

Crossbladet har gennem et stykke tid, fået stor opbakning omkring den blå fotovest på landets motocross baner, og nu er vi kommet et stort skridt videre, og det betyder meget for os.

Det er ingen hemmelighed, at crossbladet gerne vil sætte sit aftryk i blandt andet Dansk motocross, men ikke bare fordi det kommer os selv til gode. Om det er en direkte arbejdsskade, at se tingene fra en lidt anden vinkel, end andre, det vil vi ikke selv kommentere på, men vi har været i mediebranchen i over 15år, og har nogle værktøjer at arbejde med, hvilket kommer mange andre, end os selv til gode. Når vi ser et problem, et sted på banerne, eller noget som vi mener der kan gøre en forskel, så tager vi gerne emnet op, men det er naturligvis ikke alt vi skriver om.

Den blå vest gør en forskel

Gennem de tidligere artikler omkring denne blå fotovest, har vi forklaret, hvad vi ser der et reelt problem, ved at have gule veste på, ligesom alle official og reddere, blandt mange, også har på. DMCU krævede vi havde en blå vest på, og her kunne vi bare se den store forskel, og efter vi selv har købt nogle, af forskellige varianter, og brugt dem i DMU regi, så har vi oplevet en tydelig ændring.

Læs også: Fotografer skal ikke forveksles med officials og reddere

Stor opbakning i klubberne

Vi havde naturligvis snakket med nogle enkelte klubber, inden vi anskaffede os en blå fotovest, så de kunne opleve forskellen, og kunne se forskel på, hvem der var flagpost, og hvem der var fotograf, ude på banen. Vi har virkelig fået stor opbakning af klubberne, dommere, træningsledere, stævneledere osv, efterfølgende, hvilket vi sætter stor pris på, for det er med til at åbne øjnene, for dette.

Sportskommissionen DMU

DMU læser da ikke med på crossbladet, den kommentar har vi hørt et par gange, men mon ikke vi er nået på de kanter også, eller til nogle med tilknytning, trods alt. Kort fortalt, så snakkede vi med den altid hyggelige dommer, Peter Beck, hos Han Herred Motorklub, der henviste os til en person hos sportskommissionen, der med garanti kunne hjælpe os videre, på den ene, eller den anden måde.

Så vi sendte vores materiale, og tanker til SK, og har netop modtaget en mail tilbage, at dette lille projekt når mødet hos dem, 13. september 2023.

Ligegyldigt hvad udfaldet bliver, så kommer der trods alt fokus på emnet, men vi håber naturligvis at de også kan se forskellen, som vi har beskrevet i forskellige artikler.

Tak for opbakningen, vi glæder os til midt september.

Vi ses ude på banerne.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk