Nogle elsker det, andre hader det, men alle ser en fotograf på banen
Det har været en sjov oplevelse at gå rundt med et kamera på landets mange motocross baner, hvor nogle elsker det, og andre hader det. Men ens for alle er, at de ser fotografen.
Noget af det fedeste denne første sæson med crossbladet, er at fange de mange øjeblikke rundt omkring på de mange baner vi har fået besøgt, og vi glæder os hver eneste gang, der opstår en mulighed. Nogle vil bare gerne fanges af linsen, det ved vi, og nogle kan også lave nogle ret fede ting, mens andre virkelig hader det, og kigger rundt, når de smider maskinen eksempelvis i et sving. Vi har været ret “heldige” at stå lige præcis der, hvor det sker, og man kan nærmest høre sukket fra køreren, når det går op for dem, at vi kigger på dem, gennem linsen.
Når man glemmer at tanke
Vi ved godt det er pxxxx træls at køre tør, specielt i det fjerneste hjørne, men som fotograf, er det ret god underholdning, når man ser faderen kom luskende med benzin til sønnen, eller datteren. De ved der er en fotograf fra crossbladet et sted, men hvor er han, og de går ikke bare den lige vej. Det kommer lidt i stimer når det sker, men en ting er helt sikkert, det sker hvert år.
Se også: Her kan du se de baner vi har besøgt og billederne derfra
De fede øjeblikke
Når man står derude, på banerne, eller i ryttergården, og tager billeder, så kommer minderne frem, når man får dem indlæst på computeren, og ofte, så opstår der også en god historie her. Endnu bedre, så kan man altid vende tilbage, og mindes den sæson man er kommet igennem, og bare sidde og glæde sig til at en ny starter, så man kan få flere oplevelser med sine mange cross venner. Crossbladet er her i 2023 på den gode side af 20.000 billeder, hvilket er helt vildt, og vi elsker at hoppe ind, og kigge dem igennem, for så vælter de mange gode minder frem.
Se også: Se vores mere end 20000 billeder på Facebook her
Lidt øjeblikke fra 2023
Se mange, mange flere på vores Facebook side – Crossbladet.dk
Vi ses ude på banerne.