Nicolai Skovbjerg opnåede mere end hvad han turde håbe på i 2024
Crossbladet har fået Nicolai Skovbjerg til at sætte lidt ord på sin overståede 2024 sæson, og hvad man kan forvente i 2025.
Vi har fået Nicolai Skovbjerg til at sætte lidt ord på hans flotte 2024 sæson, hvor han i følge ham selv, opnåede mere, end hvad han turde håbe på, blandt andet med en heat sejr i ADAC, taget i betragtning, hvor få afdelinger han nåede at deltage i. Vi var med da Nicolai Skovbjerg vandt Danmarksmesterskabet i A-MX2 2024, inden finalen skulle køres, og der er altså fart på den unge mand. DM gik som sådan efter planen, efter en lidt stille start, men det kom han ret hurtigt efter igen.
Nicolai Skovbjerg – 2024
– 2024 var mit første år i MX2, så det er gået ret godt efter en lidt sløv start på året. I EMX250 startede det virkelig dårligt, men er blevet bedre og bedre, igennem hele sæsonen, og hvor jeg de sidste 2-3 afdelinger lagde stabilt der hvor jeg gerne ville.
– En heat sejr til ADAC var også mere en jeg turde håbe på, med de få afdelinger jeg deltog i. Danmarksmesterskaberne 2024 er som sådan bare gået efter planen, bortset fra den første afdeling hvor jeg lige skulle i gang igen.
Planen med 2025
– 2025 bliver endnu et år hos Wozniak MX Racing Team, som jeg er virkelig glad for. Fokus bliver på EMX250 og så må vi se hvilke løb der passer ind efter det, men jeg håber på at have muligheden for at køre med til en enkel afdeling eller to til VM i MX2 klassen.
Vi er mange der glæder os til at se dig lave en masse Whip´s i 2025 (og klikke billeder af dem), forhåbentligt krydret med en masse sejre, i ind, og udland.