Når man henter nummer to med en omgang, så er der altså fart på
Sebastian Lorenzen kørte virkelig stærkt på hjemmebanen torsdag aften, hvor han hentede nummer to, med en omgang.
Der er virkelig fart på, når Sebastian Lorenzen kommer afsted på banen, men det har han nu allerede vist her i denne sæson, men torsdag aften 13. juni 2024, der var han virkelig i hopla. Vi skruer lige tiden tilbage til tirsdag aften hvor vi besøgte Hampen MX, for her styrtede Jacob Madsen foran Sebastian, hvor han selv styrtede, og slog sin hånd, men det var heldigvis bare et slag, for torsdag var den kun lidt øm, men han skulle teste om han kunne holde til det, da der er løb i weekenden.
Jeg vinder
Sebastian har en dejlig indstilling til det, når han skal ud og køre, og har faktisk altid ja-hatten på, når man spørger ham om noget. – Jeg tager ikke starten, men jeg vinder, siger Sebastian Lorenzen, inden han starter, og under aftenens klubmesterskab på Uhre, hos Herning Motocross, der fik han en ny, og lidt vild ide. – Jeg var super godt kørende, og hentede mange af modstanderne i feltet, fortsætter Sebastian, der ville prøve noget, han ikke selv har oplevet, i den tid, han har kørt, nemlig at tage alle i feltet med en omgang, også nummer to, og når han sætter sig noget for, så skal det prøves.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Stolt knægt
Vi fangede Sebastian i bilen, nede i ryttergården, hvor de var på vej hjem, og her lyste det ud af ham, at han var stolt over at have nappet hele feltet, med en omgang. Det er også lidt imponerende at tage dem allesammen med en omgang, for flere af dem kørte godt, men tilsyneladende ikke hurtigt nok, for Sebastian var over dem, og have et fed flow, på hjemmebanen torsdag aften.
Det bliver virkelig spændende at se til det kommende B-DM på netop Uhre, hvor Sebastian atter vil køre begge klasserne, og hvordan det ender ud. Det glæder vi os til.
Godt gået Sebastian.