Når der ikke er sidevogn holder Mathias sig i gang på sin 250cc

Mathias Hussmann er sandsæk hos Team Mols, men når de ikke kører, holder han sig i gang på sin KTM 250cc 4-Takter.
Crossbladet var tirsdag på besøg i Kolding Motocross Klub, og efter noget tid, så dukkede Mathias Hussmann op, for nu skulle han altså ud og træne. Mathias kører normalt sidevogn, sammen med Karsten Mols, men om vinteren så skal de jo holde sig aktive på en måde, og her kommer de ikke rigtigt ud med sidevognen, så Mathias har købt sig en KTM 250cc 4-Takter, så han kan holde sig aktiv, men han vil også gerne køre enkelte løb på den.
Kom tilfældigt i gang
Det er maks to år siden, at Mathias Hussmann kom i gang med motocross, og det skete efter de havde været i Randers til A-DM, og se Stephan Rye Jørgensen køre, hvor der også var sidevogne med. Her skrev Mathias så efterfølgende med Karsten Mols´s søn Holger, og sidenhen med Karsten selv, omkring sidevogn, som han syntes var spændende, og en måned senere, var Mathias sandsæk.
Langt hårdere at være sandsæk
Mathias Hussmann træner på sin 250ér, når der er tid til det, og det er han blevet ret glad for, men fortsætter naturligvis som sandsæk, sammen med Team Mols. – Det er langt hårdere at være sandsæk, end at køre solo, fortæller Mathias til crossbladet i samtalen, men han holder sig i gang.
Mathias kørte også et par løb solo, tilbage i 2024, og det vil han også gøre i 2025, hvis det passer sammen med sidevogns programmet, så det bliver spændende at se. Karsten Mols kører blandt andet også med i Quad fra tid til anden, men de er begge bedst, sammen på sidevognen.
Mathias Hussmann vil gerne afslutningsvis sige stor tak til Racing Team Motorland.
Vi glæder os til at se hvad det munder ud med i 2025.