Mols og Hussmann er tilfredse med DM sidevogns resultatet
De lokale kørere Karsten Mols og Mathias Hussmann, skulle hente DM point på hjemmebanen, og de er tilfredse med dagen, selvom de ikke endte på podiet lørdag.
Lørdag 22. juni 2024, blev der kørt fjerde afdeling af DM i Sidevogn, på samme tid med B-DM, og her var de lokale kørere Karsten Mols og Mathias Hussmann ude og jagte DM point. De havde svære vilkår i den bløde sandkasse, hvor tidskvallen endte ud med et rødt flag, fordi de kørte fast mellem de to hop, oppe ved cafeteriaet, præcis som det skete, tilbage i 2023 – Se video her – Det blev løst ved at de trak lod til placeringen i ventezonen, til første heat, og herefter kørte det nogenlunde på stedet, for de jævnede banen i det område, mellem deres heat, og så kunne alle komme over.
Svenskerne fejlede
Der blev byttet lidt rundt på det hele, og de kære Svenskere, der ellers har været pænt stabile, måtte give fortabt i sandkassen og “nøjes” med to andenpladser på dagen. Om de blev så skuffede over dette resultat, eller om de var for trætte til at komme hele vejen op til pokal overrækkelsen, det fandt vi aldrig helt ud af, men der stod i hvert to pokaler helt alene på skamlen. Se billedet her –
Samlet fjerdeplads
Mols og Hussmann hentede en samlet fjerdeplads på hjemmebanen, og da vi fangede Karsten Mols i vaskehallen, da de var færdige, så fortalte han, at de bestemt var tilfredse med dagen. De fik igen tilpasset lidt ting, og drejet på lidt knapper, der hele tiden gør dem skarpere, og hvis man følger lidt med, så kan man også se udviklingen på deres hold. Mathias var dog kørt noget træt, efter dagens sidste heat, og måtte smide sig i ryttergården, og komme til kræfter igen, og kan være grunden til at Karsten tog opgaven med at vaske maskinen, så Mathias ikke skulle overanstrenge sig..
Se også: Billeder og video fra sidevogn og B-DM 2024 hos Herning Motocross
Resultatet fra dagen
Vi ses ude på banerne..