Milo Rasmussen skal køre de fleste DMU Kids Cup i 2025

Vi har fået os en snak med Milo Rasmussen fra Nordsjælland, der glæder sig til at komme i gang med DMU Kids Cup 2025.
Crossbladet har fået en snak med den 7årige Milo Rasmussen, lillebror til Luca Rasmussen, med lidt hjælp fra deres far Kimmo. Milo Rasmussen kom i gang med motocross, da han var omkring 3år gammel, og det var lidt tilfældigt, selvom han kommer fra en motocross familie.
Crosser før cyklen
Det var lidt tilfældigt at Milo, eller forældrene fik øjnene op for, at lillebror formentlig også skulle i gang med denne sportsgren, for Milo havde ikke lært at cykle, og ønskede det heller ikke. Men så kom dagen, hvor en god ven af huset havde købt en OZér til hans knægt, som så ikke ville køre på den, men blev sat til rådighed hos Milo, og så strøg han bare afsted på den. Milo Rasmussen fortalte dog i samtalen med crossbladet, at han naturligvis har lært at cykle sidenhen..
Hjemmebane i Melby
Der er ikke nogle lille bane, hvor storebror kører, så Milo Rasmussen er blevet tilknyttet Melby Micro Cross Club, og det er han meget glad for, da de har en fed bane. – De har nogle fede hop, hvor jeg kan springe højt, og langt, fortalte Milo Rasmussen i samtalen med crossbladet.
DMU Kids Cup 2025
Milo Rasmussen kørte det første år, et par enkelte løb, på Sjælland, og en del flere i 2024. Planen er at køre så mange som muligt i 2025, hvor det lige passer ind med storebror.
Sidste år på 50cc
Det er formentlig det sidste år på 50cc GasGas for Milo Rasmussen, for når den nye 65cc, 2026 model lander, står den øverst på listen. Milo skifter sidst på sæsonen i 2025, så han når at få lidt timer på den nye, og lidt større maskine, så han bliver helt klar til 2026 sæsonen.
Lytter til storebror
Der var ingen tvivl om at Milo var ret glad for storebror Luca, for han hjælper gerne til hvor han kan, også nogle gange når de bare skal træne i Melby. Når Luca får nogle træningsopgaver, så er Milo på pletten med det samme, og udfører dem gerne i stuen, når fjernsynet det kører.
Milo elsker at holde sig i form, hvor han løber, cykler, laver arm, og mavebøjninger, hver dag.
Fremtiden med motocross
Det er jo lidt svært at svare på, når man er 7år gammel, men farmand fortalte at han gerne vil til udlandet og prøve at køre, og det skal nok komme, for han er begyndt at køre stærkt. Det er jo en udvikling alle skal igennem, men hvis dette fortsætter, så bliver det godt fortæller Kimmo Rasmussen afslutningsvis. – Vi hygger os bare med motocross, når vi er afsted, hvor Milo kan have det sjovt med cross vennerne, og det er der ingen tvivl om, at de gør.
Følg Milo – Instagram
Følg Milo på hans vej mod toppen på Instagram Her