GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Mathias Gryning havde DMU Træningsdag på Uhre, torsdag

Artikel foto: Mathias Gryning

Vi opdagede at der var en DMU Træningsdag torsdag hos Herning Motocross, og fik lov til at kigge med.

Det var lidt tilfældigt, at vi opdagede at der var en DMU Træningsdag, hos Herning Motocross, og der var blot fire kørere tilmeldt. Vi fik tjekket op på eventet, og der var givet grønt lys til at gennemføre, så vi smuttede afsted torsdag formiddag, hvor de skulle starte op fra klokken 10:00.

Lummervarm torsdag

Vejret i Danmark er stukket helt af, og her i starten af september måned 2024, er der simpelthen hedebølge, eller enormt lummervarmt, mange steder. Sådan startede torsdagen også ud, hvor solen var højt på himmelen, allerede torsdag formiddag, hvor kørerne skulle mødes på Uhre.

Vi ankom på samme tid som Mathias Gryning, og fik hilst pænt på ham, og fik lige spurgt ham også, om han var ok med, at vi tøffede rundt og klikkede lidt billeder, og så hvad de lavede, og det var han helt med på. Ved denne tid, så dukkede de 3/4 kørere også op, og vi endte altså kun ud med at være 3 kørere, da den sidste desværre var blevet forhindret.

Opvarmning

Vi startede ud med at finde frem til kaffemaskinen, og brygget en kande kaffe, ja den vil vi nok skyde til at være på den gode side af 9/10, hvis vi selv skal sige det. Mens kaffen blev klar, så pakkede forældrene maskinerne ud, for de unge mennesker var blevet bedt om at møde op med crossudstyr på, og så skulle der ellers varmes op.

Efter opvarmningen, så var der fri træning i omkring 20 minutter, og herefter skulle der trænes. Der var lavet en helt enkelt program, med cirka tider, uden det helt store hokus pokus, og der virkede faktisk meget rart. Man kan hurtigt få lavet nogle programmer, som man ikke når det halve af, så det kunne man godt se, at Mathias havde prøvet en gang, eller to tidligere.

Line Dam og jeg er tilknyttet som “ungdomstrænere” i DMU

Mathias Gryning

Vi kender ikke til Mathias Gryning, andet end vi har hørt hans navn, rundt omkring på banerne, men han stoppede med at køre i 2021, og har altså været aktiv, i den periode vi har været væk fra sporten. Vi spurgte ind til, hvordan dette projekt hang sammen, i forbindelse med DMU.

– Det fungere sådan at Line Dam og jeg er tilknyttet som “ungdomstrænere” i DMU. I år har vi haft planlagt små 10 træningsdage samt en af os har været med til henholdsvis EM i Svebølle, Junior VM i Holland og EM finale i Tjekkiet hvor der er blevet rådgivet og hjulpet de unge kørere. Strukturen for næste år er ikke fastlagt endnu, men jeg håber og tror på at der stadig vil være fokus på de unges udvikling og at højne niveauet og sikkerheden i Dansk Motocross, fortæller Mathias Gryning til crossbladet, da vi snakkede med ham.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Frida Gjedde, Sander Egebjerg og Lukas Ørstrøm, Herning Motocross, DMU Træningsdag, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Frida Gjedde, Sander Egebjerg og Lukas Ørstrøm
Artikel foto: Frida Gjedde, Sander Egebjerg og Lukas Ørstrøm

Ingen store armbevægelser

Mathias gik stille og roligt rundt og snakkede, både med forældre og kørere, og ude på banen, der snakkede han helt stille, hvor mange hæver stemmen, men der er som regel også en del flere. Der var ikke de store armbevægelser, tingene blev forklaret, klart og tydeligt, og så forventede han, at kørere gjorde hvad han bad om, og det gjorde de. Det var nogle gange, at vi måtte såen helt tæt på, for at høre hvad Mathias sagde, men nu var det jo heller ikke os, han henvendte sig til, vi er bare nysgerrige.

Det var en fin træningsdag, hvor de både havde sektionstræning, et længere heat, hvor de til sidst skulle ud og løbe en længere tur, inden der skulle strækkes ud, og siges tak for i dag.

Cuttede 5-8 sekunder af

Det gik faktisk ret godt, fra forklaring, til udførelse, og her kunne en glad Mathias Gryning, efter endt træning, fortælle at kørerne fandt mellem 5 og 8 sekunder per omgang, fra de startede, og til de sluttede. Det betyder altså en del, og viser også at de arbejder med de helt rigtige ting.

Det var sjovt lige at sige hej til endnu en kører, man har hørt om, og se at han også leverede varen, så vi glæder os til 2025, hvor de forhåbentlig for noget mere op at køre.

Billeder fra dagen

Dem kan du se i et album på Facebook her

Tak for en hyggelig dag.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk