Lukas Vissing er desværre ude i 6-8 uger med brækket ankel
Ved forberedelse til den nye 2025 sæson, så kom Lukas Vissing til skade ved en træning i Skagen, og brækkede anklen.
Motocross er jo en farlig sportsgren, det ved alle, og selv til en træning kan de gå galt, og kan blive en træls opstart på en nye sæson. Lukas Vissing der viste at der var fart i maskinen i 2024, var godt i gang med at forberede sig til den kommende 2025 sæson, da det gik galt.
Træning i Skagen
Banen i Skagen kan mere eller mindre køres på året rundt, hvilket mange kørere nyder godt af, og det var også her at Lukas Vissing har søgt hen, da vejret drillede i resten af landet. Men til træningen, ud af en langside, gik det galt, og Lukas måtte en tur på sygehuset.
Brækket ankel
Dommen lød desværre på en brækket ankel, hvilket krævede en operation også, samt gips i omkring 6-7 uger, men der går desværre op til 8. uger, før Lukas må køre igen. Det er et nogenlunde tidspunkt, dette kan ske på, udenfor sæson, men det kommer også til at være tæt på opstarten af den nye 2025 sæson, der starter 8. marts i DMU, men vinterturneringen er ikke nær så vigtig, som DM.
DM 2025 Maj
Da vi snakkede med Lukas fortalte han til crossbladet, at han skal køre lidt i begge forbund, mest i DMU, og her skal han gerne være klar til DM i maj måned, hvilket han formentlig også er.
Det er super ærgerligt, men det sker desværre.
God bedring til Lukas, vi ses ude på banerne.