KØB VORES BILLEDER PÅ PRINT SE MERE

Motocross Nyheder

Lørdag har vi oplevet en masse nyt hos Hampen Motocross Klub

Artikel foto: Hampen Motocross Klub med nyt flag i indkørslen

Vejret satte lidt begrænsninger for os lørdag, så vi tog til Hampen Motocross Klub, hvor der var en masse nyt at opleve.

Lørdagens vejrudsigt var ikke helt på vores side, med overskyet vejr, let dis, og enkelte regnbyger, så vi snuppede den lette løsning, og smuttede til Hampen Motocross Klub, der havde åbent. Vi smuttede derud en times tid før de åbnede, og her var der allerede en masse mennesker i gang, og der var kommet en masse nyt til, blandt andet et super flot flag (artikel foto) der var hejst i dagens anledning. Klubhuset var også klar til at tage i mod en masse gæster indenfor, og efter en kraftig oprydning, så var det blevet helt vildt flot, så der er noget man kan glæde sig til.

Godkendte baner

Vi kunne se flere og flere baner lukkede ned, grundet mudder, frost og sjap, så vi frygtede lidt at banerne i Hampen også var smadrede, men det var de langt fra. Maxi var naturligvis lidt blød nogle steder, og havde lidt vand, med mudder, men det kunne man sagtens køre i, og det hyggede dagens fremmødte kørere sig også med, også uden nogen større uheld.

Der har været omkring 15 kørere denne lørdag 22. februar 2025, og langt fra det antal, som vi forventede at møde derude, men dem der har været der, har hygget sig.

Mange nye ting

Udover det flotte nye flag, så var der også kommet tøj, t-shirts, hoodie osv osv, med deres nye logo, og en masse andre spændende ting. Der også kommet nogle lamper op og hænge, så man kunne se, når man måtte køre ud på maxi, og hvornår man skulle blive i området, med udkørsel på banen (gryden), det er super smart, selvom de lamper godt måtte være lidt større.

Man kan virkelig se at der bliver smidt mange timer i dette projekt, og der er også mange flere ting, en af dem kommer vi ind på søndag, og alt det andet, må man smutte ud og opleve, eller vente til deres køres Dansk Amatør Mesterskab her i 2025. Det er en kæmpe opgradering af området, siden 2024, så du kan godt glæde dig.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Emil Prang
Artikel foto: Anton Svare
Artikel foto: Mathias Skov – Crossbladet.dk Ambassadør

Mange kendte ansigter

Der var igen en masse kendte ansigter i Hampen Motocross Klub, og vores ambassadør, Mathias Skov er tilbage på maskinen, efter at have været skadet i omkring fire måneder. Som du nok kan se på billedet herover, så er hans Yamaha blevet skiftet ud, for i 2025, så står den ikke bare på en KTM, maskinen har også fået vokseværk, han skal nemlig køre 125cc, hvilket et langt bedre.

Emil Prang dukkede også op sammen med hans far René Prang, og Emil har heller ikke siddet på maskinen i omkring fire måneder, så da Uhre meldte op at de havde lukket denne lørdag, så smuttede de til Hampen i stedet for, så han kunne komme i gang.

Der var flere som var ude og køre for første gang i lang tid, og det kunne man både se, og høre på dem, at det var en lille smule hårdt, men det skal de nok komme efter.

Billeder

Vi fik klikket lidt billeder, og de kommer online senere denne lørdag.

Se alle billederne her

Tak for en super hyggelig eftermiddag i Hampen, og selvom der ikke var noget chokolade, så gik det hele alligevel, da vi fik smag for deres pølsehorn, som var vildt gode. (kan varmt anbefales).

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk