GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Klubtræning med Morten Justesen i Hadsund Motor Klub 2023

Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023

Onsdag eftermiddag smuttede Crossbladet til Hadsund Motor Klub, hvor der var klubtræning med Morten Justesen.

Vi havde set at Morten Justesen skulle have klubtræning med kørerne fra Hadsund Motor Klub, og da vi ikke havde set, hvad han laver, så var det jo helt oplagt. Vi havde hørt meget godt om Morten, og hans måde at træne kørerne på, rundt omkring i de klubber, som vi har besøgt, men ellers vidste vi ikke mere om ham. Morten Justesen er i dag 42år, og har været aktiv i sporten, hvor vi har været helt væk, men han ved uden tvivl hvad han snakker om, for han ramte lige præcis nogle punkter, som vi selv personligt sloges med i de unge dage, og som mange kørere tilsyneladende også kæmper med, den dag i dag. Der var fri træning fra 16:00 til 17:00, og her kunne Morten så kigge lidt på dem, han senere skulle undervise, hvor de blev delt op i to hold, som hver havde 30 minutter af gangen.

Klubtræning fra 17:00 til 20:00

Kørerne var delt op så der var nybegyndere, eller lettere øvede, og så dem som har god fart, men som manglede at få finpudset nogle ting. Det ene hold bestod af fire kørere, og det andet havde syv, og så kørte de ellers bare på med 30 minutter, til hvert hold. Morten Justesen havde naturligvis lavet en plan hjemmefra, hvad de burde kunne nå, og så gik de ellers i gang, hvor holdet på fire startede, og de andre kunne hygge i ryttergården, eller skrue i maskinerne (hvilket fædrene gjorde i stor stil).

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023
Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023

Knastør, støvet og med spor

Morten Justesen indledte træningen af de mere øvede kørere, med at sige, at han godt “vidste” at banen ikke var for god, da den var ekstrem tør, støvet og fuld af spor. Her, mere eller mindre råbte knejterne i munden af hinanden, at banen var god, og de havde set den langt værre, så de kunne bestemt ikke genkende, det. Når man er opvokset med sådan en bane, så er det jo bare det bedste (åbenbart), men der er helt sikkert delte meninger om dette, rundt omkring i landet.

Hvad man ikke nåede, det genoptog man

Da de alle var kommet igennem “første sæt” eller den planlagte sektion, og Morten Justesen ikke var tilfreds med det som han så, ja så genoptog man denne sektion, og tog 30 minutter mere. Det har vi ikke oplevet tidligere (hvad vi mindes), og det syntes vi faktisk var en god ting. Kørerne fik ikke bare ros, eller et klap på skulderen, og så sendt videre til næste sektion, nej det skulle gøres ordentligt, og hvad de ikke nåede denne gang, det må de genoptage og arbejde videre med, næste gang.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023
Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023
Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023
Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023

Der var ingen kære mor

Nogle af de ting som Morten arbejdede med, var i svingene, og når han samlede kørerne, for at høre, hvem af dem, havde gjort, hvad han bad dem gøre (to gange) og ingen svarede, så… hævede han stemmen, og spurgte hvad han så lavede her, når ingen lyttede, og ville gøre det, som han bad om.

Det var jo spild af alles tid, hvis han bare skulle stå og snakke, og de kørte, som de havde lyst til, og her trængte han klart igennem. Det lyder måske hårdt, men det var jo sagt med en god mening, og skulle altså til, før de gjorde det. Herefter kunne man rent faktisk se flere af kørerne “rykkede sig” på præcis dette punkt, hvor Morten gerne ville se fremgang, og det betød også, at de ikke nåede resten af planen, men det må de tage til næste klubtræning.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023
Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023
Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023

Melgaard du kommer for sent.. 30 i banken!!

Midt i klubtræningen, hvor de øvede havde pause, så var fædrene røget i totterne på en KTM, og havde mere eller mindre glemt alt om tid og sted. Sjovt nok den samme KTM med et dyse problem i Aars, men det er en helt anden historie. Vi stod lidt på afstand, da kørerne fra holdet var samlet, men Jacob Melgaard var stadig nede i ryttergården, hvor Poul (Jacob´s far) pludselig var ved at skifte luftfilter på hans maskine. Tiden gik, og Morten var en smule gnaven, for nu viste han, at han skulle forklare tingene to gange. Melgaard ankom 3 minutter for sent, og det eneste vi hørte var 30 i banken, og så grinede de alle sammen. Kommer man for sent, så er det 10 armbøjninger for hvert minut, og Melgaard havde 10 i banken allerede, så det var begyndt og løbe op, for de skulle jo også afregnes, og sjovt nok, var vi på besøg, og ville hellere end gerne filme det. Rent faktisk, så burde farmand Poul, tage halvdelen, da han var skyld i forsinkelsen..

Jacob Melgaard slap dog billigt, da han fik tilbuddet om at tage 15, men så skulle crossbladet også have lov til at filme det. Du kan se videoen på Instagram her

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023
Artikel foto: Klubtræning hos Hadsund Motor Klub 2023

Positiv oplevelse

Det var en meget positiv oplevelse, at være med til, men tiden gik bare alt for hurtigt, og inden man så sig om, så var det sidste hold færdig, og klokken var 20:00. Vi skal helt sikkert tilbage, og se mere af denne sektionstræning, måske også fordi at Morten ramte rent ind til benet, hvor selv de mindste fejl, kostede sekunder, og var noget vi klart og tydeligt kunne genkende, fra de unge dage.

Lillebror er også træner

Morten´s lillebror, Simon Justesen er også motocross træner, og her træner de både sammen, og hver for sig. Vi har endnu ikke haft fornøjelsen af at møde Simon, men det kommer vi måske til, henover sommeren, på en træningslejr.

Det var en super fed aften, med masser af god kaffe, god stemning, både på banen og i ryttergården. Det var en fornøjelse, at få lov til at opleve Morten Justesen, træne kørerne i Hadsund.

Flere billeder fra vores besøg

(Vi laver et samlet album med alle billederne fra vores besøg, så følg med på vores Facebook side, hvor de bliver postet. Så overser du dem ikke) – Kom til siden her


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk