Motocross Nyheder

KK Academy har søndag haft samling hos Hampen MX 2025

Artikel foto: Kenneth Kaalund – KK Academy

Crossbladet har brugt søndagen hos Hampen Motocross Klub, hvor KK Academy har haft samling, og træning.

Vi havde fået at vide at Kenneth Kaalund, skulle samle tropperne denne weekend, hvor der var forskellige træninger, både lørdag og søndag, og da vi ikke havde nogle planer denne søndag 30. marts 2025, så smuttede vi afsted. Hampen Motocross Klub var stedet, hvor de skulle mødes søndag, og her havde vi fået lov til at komme omkring, og se nogle af de mange, der er med i 2025.

Mange kendte ansigter

Der var mange som vi kendte, og nogle som havde været med tilbage i de forgangne år, men også nye kørere, som vi allerede kendte, der skulle prøve denne vej i 2025, og sidst, men ikke mindst, en masse nye ansigter, der bliver ved med at dukke op, i denne herlige sportsgren.

Mange nye ting

Nu kan og vil vi ikke afsløre alt for meget i KK Academy konceptet, men der bliver altså ved med at være nye ting, og det skal der også til, før man kan blive ved med dette, som Kenneth Kaalund laver. Vi har naturligvis set nogle af tingene tidligere, men der er aldrig nogen der laver helt det samme, eller i hvert fald ikke på den samme måde, og på samme tid, have ja-hatten på, hele tiden.

Vi skulle i den grad, lære at smile til det dårlige vejr, eller regnen, der dukkede op lidt længere, end der var lovet, for der er jo ikke dårligt motocross vejr. Den uendelige positive Kenneth Kaalund kan køre mange trætte, også crossbladet, men på den gode måde.

Gennemgående positiv dag

Det har været en positiv dag, med mange hyggelige, og lærerige oplevelser, og man kan sgu ikke lade være med at gå og smile lidt, når man har været sammen med Kaalund, så længe han ikke selv skal køre løb, for så er fokus et helt andet sted. Vi klikkede lidt billeder fra dagen, der kommer online senere søndag aften, og dem kan du finde i et samlet album på vores Facebook side.

Se alle billederne i et samlet album her

Tak for oplevelsen.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk