GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Dansk Motorsport

Jonas og Claus klarede sig godt i Hankook 1600 Challenge søndag

Artikel foto: Jonas Mortensen og Claus Voetmann

Crossbladet har fået lidt mere indhold i vores kategori, Dansk Motorsport, da vi har været med til ræs på FDM Jyllandsringen.

Jonas Mortensen og Claus Voetmann har teamet op, og har hjemme i samme telt, hvor de skruer sammen, og deler erfaringer, selvom de kører med hver deres sponsorer. Det er fantastisk at se dette sammenhold, når man snakker om de lidt mindre klasser, som eksempelvis Hankook 1600 Challenge, som de begge kører, og er konkurrenter i, men kun når de er ude på banerne. Vi har haft den store fornøjelse af at kunne følge med, helt tæt på igen, og det er altid spændende at opleve motorsporten, fra andre vinkler, hvor mange ting er ens, og igen så meget forskelligt.

Tre heat søndag

Jonas Mortensen og Claus Voetmann skulle køre tre heat søndag, og da de er i samme klasse, så kan de gøre sig klar på samme tid, dog hver for sig. Her klarede de sig helt vildt godt, selvom der kom lidt buler og skrammer, men det var kun fordi andre kørere, ikke helt havde styr på deres biler, og ramlede ind i dem, men de kom stærkt tilbage (Jonas og Claus), og lavede nogle flotte resultatet. Claus Voetmann blev 3ér, i alle tre heat, hvor Jonas Mortensen blev 4, 2, og 2, i hans heat´s. Jonas Mortensen fik pokaler for de to andenpladser, og yderligere tre pokaler for Rookie klassen, som han vandt tre gange. Claus Voetmann fik også tre førstepladser i Oldboys, og har nu vundet DM, inden sidste afdeling. Hvordan det hele så ser ud samlet set, det har vi ikke lige overblikket af, for det fik man ikke pokaler for, eller nævnt, men det finder vi ud af, lidt senere.

Vil du have pokaler, så..

Noget vi dog ikke helt forstår, det er måden, der uddeles pokaler på, for man har under 10 minutter, fra ens heat er overstået, til man skal ind og sætte bilen, og finde frem mod det område, hvor der løbende deles pokaler ud. Kommer du ikke indenfor denne korte tidsramme, ja så er det en skam, og pokalerne sættes til side, og man kan hente dem senere, og det missede vi alle faktisk to gange lørdag, i første og andet heat. Det kunne være langt federe at alle, som ALLE klasserne, blev samlet til sidst, så der også var et langt større publikum, til at hylde de mange kørere, uanset om det er en lille klasse, eller de dyre drenge, som man ser det til ex. motocross. De elsker i hvert fald pokaler.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Team Mortensen kommer fra kontrol
Artikel foto: Claus Voetmann kommer fra kontrol
Artikel foto: Jonas Mortensen på banen (vi står bag hegn)

Sensommeren 2024..

Lørdagens vejr var lidt kras, med regnbyger og blæst, og med kun fem grader søndag morgen, så hoppede vi i vintertøjet, og blev glædeligt overrasket. Det endte nemlig ud med at blive et kanon flot vejr, ingen vind, masser af sol og varme, så vi tøffede rundt og havde det varmt.

Fed oplevelse

Det er super spændende, at være med på sidelinjen, og se hvordan alle arbejder, og det har vi taget lidt billeder af, og lagt i et samlet album på vores Facebook side. (kommer flere, senere mandag). Du kan finde frem til det oprettede album allerede nu. Se alle billederne her

Tak for et par fede dage hos FDM Jyllandsringen.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk