Jesper Brodersen fik fighter præmie efter vanvittigt gåpåmod

Ved cross lejren i Lindknud Motocross Klub 2024, var der en person der havde en vildt gåpåmod, og nægtede at give op.

Ved vores besøg hos Lindknud Cross Lejr 2024, der oplevede vi en person, der skilte sig helt ud fra alle andre deltagere. Vi var ikke mere end kommet til stedet, før han dukkede op første gang, og her tænkte vi med det samme, at det her bliver en lang uge, han næppe kommer igennem. Det vi oplevede den første dag, og ikke mindst resten af ugen, det måtte vi simpelthen høre mere om, så vi har fået os en snak med hovedpersonen, der nægter at give op, og det gav også en fighter præmie.

Jesper Brodersen

Vi har fået en snak med den 47årige Jesper Brodersen, der bor i Billund, sammen med hans familie, Ina (kone) og de to sønner Emil og Malthe, der desuden også kører motocross, og var med på lejren. Jesper har kørt motocross i sine unge dage, men det fik en ende på 85cc, da han blev kørt ned/over af tre større maskiner, og herfra kom han aldrig tilbage igen, da det sad i systemet. Sidenhen så har Jesper kørt Go-kart, men gik der “Formel 1” i det hele, og så blev det hele solgt, og han købte sig en MX igen, så han kunne komme tilbage på to hjul, hvilket er omkring seks år siden nu.

Vi har bare hygget os med MX

Jesper arbejder som rejsemontør, og er ofte i udlandet, men når han er hjemme, så har de bare hygget sig med motocross, de seneste seks år. – Det er jo god hygge med ungerne, og vigtig far-tid, og så holder man sig også lidt aktiv samtidigt, fortæller Jesper i samtalen med crossbladet.

Vanvittigt gåpåmod

Altså vi har oplevet lidt af hvert siden vi åbnede crossbladet, men det er første gang vi har mødt en mand i hans bedste alder, med sådan et gåpåmod. Når Jesper sad på maskinen, så klemte han alle kræfter ud der var, og så måtte han holde ind til siden, for at tage en lille pause, og få sig lidt væske, som sønnerne gerne kom rendende med, men han var med hver eneste gang.

Jesper Brodersen deltog hver eneste morgen og aften, når der skulle varmes op, løbes, samt strækkes ud (før og efter træning) uanset hvor ondt det gjorde.

Viljen driver værket

Når Jesper kom “gående” eller næsten “haltende” gennem ryttergården, og man spurgte ind til om han var okay, så kom svaret bare “jeg skal bare lige i gang” så var han klar igen. Vi har sgu aldrig oplevet en med så meget overskud, som bare vil det her, og nægter at give op. – Jeg syntes bare motocross er så skide sjovt, og jeg har min egen lille fest, når jeg sidder på maskinen, og så elsker jeg bare at presse mig selv, fortæller Jesper til crossbladet, da vi snakkede med ham.

Ina sørgede for vi kom afsted

Jesper´s kone Ina var en stor hjælp, både for Jesper og de to drenge Emil og Malthe på cross lejren i Lindknud, for hun lavede et skema hver dag, ud fra programmet, så alle tre kom afsted til tiden. Ina sørgede også for at der var mad og drikke til alle tre, så hende kunne de ikke undvære.

Fighter Præmie x2

Trænerne kunne på ingen måde overse Jesper og hans kamp, på og udenfor banen, og vi sagde allerede på førstedagen, at vi var til stede, at her var der en god kandidat til fighter præmien. Der var ingen tvivl, for Jesper fik en velfortjent fighter præmie, men det gjorde hans søn Emil også.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Blod på tanden

– Vi er blevet ret vilde med motocross, og kulturen efter Lindknud Cross Lejr, så vi har alle tre besluttet os for at vi skal gøre lidt mere ud af det, nu vi er kommet så godt i gang. Formen skal holdes ved lige, vi skal ikke til at smide alt det væk, vi har opnået i dagene, på lejren. Nu skal der bygges på formen, og så skal vi ud og træne på andre baner, end Lindknud, hvor de har valgt at have hjemmebane, og her kom banen i Billund op (onsdag), hvis altså vejret er med dem.

Der ikke noget der hedder, jeg kan ikke!

Vi fangede Jesper lige efter cross lejren officielt var overstået, og han havde kæmpet sig igennem de fire dage, og det billede vi tog, siger mere end ord, og kan ikke beskrives.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Vi vil gerne benytte muligheden for at sige tak til Jesper Brodersen, for at vise at man kan, hvad man vil, og der ikke er noget som hedder “jeg kan ikke” for det er viljen, der driver værket.