Hvilke træningslejre besøger crossbladet i sommerferien 2024
Crossbladet er stille og roligt i gang med at planlægge noget af sommerferien 2024, og holder dørene åbne.
Der er ingen tvivl om, at vi igen i 2024, skal ud og opleve nogle af de Danske sommerlejre, og her er nogle af planerne stille og roligt kommet på plads, men vi holder naturligvis dørene åbne. Nogle steder vender vi tilbage, hvor vi også var i 2023, dog på en lidt anderledes måde, og nogle steder er nye, naturligvis med plads til flere af slagsen, hvis det kommer til at passe ind med sommerens vejr.
Nordjylland
Vi kommer forbi Aalborg Motor Klub i uge 29 – 2024, da vi har en eller flere af vores ambassadører med på lejren, og dem vil vi naturligvis lige komme og hilse på, og se hvad de lærer. Det bliver dog ikke nær så længe i år, for vi rykker videre mod Han Herred med det rullende kontor, hvor vi kun brugte, knap en dag tilbage i 2023, så heroppe er planen at blive i nogle dage, sammen med dem.
Sjælland + Jylland
Uge 28 har Jesper Kjær Jørgensen et hold af kørere i Vordingborg, og da vi ikke har set denne fortrinsvise unge mand i mange år, så kommer vi på besøg hos ham. Her forventer vi at starte ud, inden vi triller videre mod Lindknud, der har camp i den samme uge, til at runde af på.
Korskroen
Uge 27 har Kenneth Kaalund en camp på Korskroen, og her er planen at lave en form for base, og kan besøge flere ting herfra, hvor der dog er flere boblere. Denne del er ikke helt på plads endnu, men det er jo dejligt tæt på grænsen, og her kan man eventuel smutte over, og lure lidt på diverse ting.
Vejr og vind
Det kære sommervejr spiller jo en stor rolle her, men vi håber da at der bliver dejligt varmt og tørt, så vi kan komme ud og besøge en masse glade mennesker.
Vi ses ude på banerne.