GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Hvem har mon serveret den bedste kop kaffe til crossbladet

Kaffe, MX Træning, Uhre banen, Herning Motocross, MX, Motocross, MX Artikler, Motocross Nyheder, Crossbladet
Artikel foto: Kaffe på kanden

Dem der har mødt crossbladet, eller nærmere personen bag, ved også der meget gerne må være kaffe på kanden, når der er besøg. Vi rater også gerne kaffen på det første besøg, men hvem har mon serveret den bedste kaffe i 2023.

Vi har været så heldige, at de mange klubber og foreninger som crossbladet besøger, også har kaffe på kanden, og det er kun enkelte steder, at man skal slippe en 5ér, men det giver vi også gerne. Gratis kaffe behøver nødvendigvis ikke være det bedste, eller omvendt, hvis det koster penge, og vi må sige at klubberne, trods alt holder en høj kaffe standard, med mindre de sætter folk til at lave det, uden at have den mindste forstand på det, eller ikke selv drikker det.

Ingen kaffe?

Det er jo næsten starten på en god krimi, men vi har heldigvis kun oplevet dette et par gange, gennem en hel sæson, og vi håber da at de strammer op på denne del, uanset om det er hverdag, eller weekend. En enkelt gang er vi rendt på en klub, hvor kiosken ganske enkelt ikke var åben, og en anden gang, der kunne træningslederen ikke finde ud af det, og det scorer man ikke point ved.

Kaffe er vigtigt

Vi har drukket kaffe i mange år, og skal helst bare være en helt almindelig filterkaffe, med en pose gode bønner fra supermarkedet, så er vi mere end tilfredse. Så snart vi kommer ud i de der dyre og smarte maskiner, der tager dobbelt så lang tid, bare for en kop, så vil vi helst undvære. Dem der har været med fra starten, ved at vi ofte nævner kaffen, og hvis man søger på kaffe her på siden, så dukker den også op, ret mange steder. Det er ren gok & gejl, har ikke den store betydning (næsten), og vi syntes bare det er lidt sjovt, at rate kaffen, når man kommer på besøg, men igen, det er kun Bjerregaard der har skræmt os.

Kære Nichlas Bjerregaard…!

Vi ved godt, at det lyder forkert, når man siger, at man “drømmer om dig” men den kaffe du fik brygget i Fjerritslev, den forfølger os. Vi har ganske enkelt ikke oplevet noget i nærheden (heldigvis) for selvom den røg ned, og pulsen steg kraftigt, så vender den stadig tilbage til os, specielt nu, hvor vi skal skrive om de bedste kaffe oplevelser i 2023. Men nu kan vi heller ikke koge mere suppe, på denne oplevelse, og tilgiver dig, men du skal love at komme på besøg i det rullende kontor i 2024 sæsonen, og smage vores kaffe, eventuelt lige få et lille råd med på vejen, så det ikke gentager sig.

Men hvem har så lavet den bedste kaffe

Igen må vi lige slå fast, at klubberne har serveret noget god kaffe til os, men der er lige EN oplevelse, der vender tilbage, og den glemmer vi ikke. Den der følelse, når man lige får en mundfuld, og den smager himmelsk, og er ramt lige i røven (beklager sproget), ja så skal den også fremhæves.

Malou Trige, fra Herning Motocross, hun har ganske enkelt lavet den bedste kande kaffe til dato, og ingen har gjort det efter endnu. Det var spot on, og den gav vi 5/5, og kunne lige så godt være 10/10, hvilket sker, når vi glemmer vores egen lille tabel, men er jo bare spas. Sker det igen, så får hun sgu en pokal, men den er jo svær at ramme helt præcist to gange, men vi tjekker gerne op på det.

Tak for kaffen

Vi vil gerne benytte muligheden, for at sige tak for de mange kopper kaffer der er blevet serveret til os, rundt omkring i klubberne, og nu skal i ikke gå og være alt for nervøse over det. Til alt held for Han Herred, så er det kun første gang vi kommer på besøg, at vi rater det, men laver man noget helt tosset, så kan vi naturligvis ikke love, at vi ikke skriver om det.

Vi ses ude på banerne..


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk