Herning Motocross har en fed Maxi bane klar til B-DM 2024
Vi var naturligvis også lige rundt og kigge på Maxi, hos Herning Motocross, hvor de skal afholde B-DM 2024, lørdag.
Som altid er der blevet lagt en masse kærlighed i banen, og selv området, når der skal afvikles løb, og det er der også denne gang, hvor et hav af frivillige har været i gang på anlægget. Maxi banen står bare knivskarp, og så er der blevet fjernet lidt træer, og klippet lidt højere græs, ved og omkring starten, så man noget lettere kan se hvad der foregår, når de mange kørere slippes fri ved bommen.
Skal den vandes eller..
Ved den første afdeling i Svendborg, skulle de ikke bekymre sig om støv, men om hvor meget vand der kom, og det problem har de ikke på Uhre, men det er stadig svært. Som Maxi ser ud lige nu, så er den mere eller mindre perfekt, men fra fredag aften 20:00, og til lørdag morgen 06:00, er der en risiko for skybrud, og dermed store mængder vand, HVIS det rammer. Der skal nu nok komme lidt regn, men ingen ved helt hvor meget, og derfor ved de heller ikke om de skal vande, eller vente.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Klar når du ankommer
Torsdag aften syslede et par af medlemmerne (og formanden) rundt på Uhre, og ordene nogle små-ting, så de ikke skulle stå med det i sidste øjeblik, når kørerne ankommer fredag. Der er blandt andet sat et toilet op ved ventezonen i pink (må håbe den ikke forveksles med en fotograf) 😀 og så er der indkøbt ikke bare en, men to kæmpe store grill, som de var ved at samle også, så man kan få sig noget rigtigt lækkert mad, når der skal køres løb lørdag, men også til andre ting, fremover.
Det bliver rigtigt godt, og vi glæder os til at komme derud, fredag sidst på eftermiddagen.
Programmet og Information
Dette er lagt online i deres gruppe på Facebook, og du kan finde vej til dem herunder.
Information m.v – Se den her
Programmet – Se den her
Vi ses til B-DM 2024, hos Herning Motocross