Gustav Gaardsmand har brækket foden, men bliver klar til 2025
Gustav Gaardsmand har været lidt uheldig, men han bliver helt sikkert klar til 2025 sæsonen, med et klart mål.
Vi havde fået et lille tip om at Gustav Gaardsmand tøffede rundt med foden i gips, så ham måtte vi lige have en snak med, og høre lidt nærmere om dette. Den var god nok, men det er allerede to uger siden, at det skete, på en tur til Spanien, hvor de var på besøg hos Kenneth Kaalund.
Tre ugers træning
Gustav havde været i gang, i skønne tre uger, med en masse god træning, og på den allersidste dag, så skete uheldet, over et hop. Gustav brækkede noget i toppen, og på siden af foden, og fik at vide, at han skulle have gips på i fire uger, og så burde han kunne komme tilbage på maskinen.
Planen for 2025
Gustav Gaardsmand skal køre 85cc i 2025, hvor han skal køre alle DM Afdelingerne, som hovedmål, og så håber han på at komme lidt til blandt andet Sverige, og Tyskland, og køre nogle løb. Skulle det komme til at passe ind i programmet, så vil man også kunne møde ham til et DMCU løb.
Vil gøre sit bedste
Gustav har ikke sat sig nogle mål, andet at han vil gøre sit bedste, hvilket han gentog flere gange i samtalen med crossbladet, da vi fangede ham denne fredag, sidst på eftermiddagen.
Vi ønsker Gustav fortsat god bedring, og ser frem til at møde den altid hyggelige familie, der rejser rundt sammen, uanset om det er motocross, eller roadracing.