GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Flot og stabilt sommervejr har ramt Danmark sidst i Juli 2024

Sol, Skyer, Sommertid 2023, Sommertid, Danmark, Motocross Nyheder, MX Nyheder, Motocross, MX, Crossbladet
Artikel foto: Sommer i Danmark

Nu kan vi endelig kigge ind i en stabil periode med flot sommervejr, hvor kun enkelte dryp kan komme forbi.

Det ser endelig fornuftigt ud med det Danske vejr, hvor vi kan se frem til en stabil periode med flot, stabilt og tørt vejr, så maskinerne kan blive luftet, på landets mange motocross baner. Det har virkelig været en lang og kedelig periode med regn og skybrud, mange steder i landet, hvor vi har korte, men gode perioder, efterfulgt at tunge og langvarige regnvejr, der brat satte en stopper for det hele.

Nu vender vejret

Der har allerede været et par flotte dage, og fra søndag 28. Juli 2024, og mindst en uge frem, ind i August måned 2024, ser det endelig stabilt ud, med varme og tørvejr. Prognoserne siger i skrivende stund, at der vil være tørt, og lettere overskyet, samt mellem 20 og 25c, hvilket er helt perfekt at køre cross i, for det kan også blive for bagende varmt, så ingen kan holde det ud.

Læs også: Drenge og Piger, husk nu en masse væske, når det er så varmt

Støvet er tilbage

Det er sjovt når man vader rundt i gummistøvler, så savner man de tørre baner, og så snart solen kommer frem, og alt støver, så ville man ønske, der lige kom lidt vand, så det ikke støvede så meget. Mange baner skal have fundet vandvognen frem her i den nye uge, og når de gør det, så kan det også være at man lige skal have gummistøvler på, specielt som fotograf.

Kolding åbner søndag

Langt de fleste søndage, er det i Skagen, at banen har åbent, og her er der virkelig langt, for rigtigt mange, men det er en eftertragtet og meget speciel bane. Kolding Motocross Klub har også åbent nogle søndage, hvert år, og det har de meddelt søndag 28. juli 2024, fra 10:00 til 14:00 (for alle).

Dejligt med noget stabilt og tørt vejr igen.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk