GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Fjerde afdeling af DM Sidevogn i Uhre har lige nu 14 hold tilmeldt

Melanie og John Horkenborg, Sidevogn, Crossbladet.dk, Motocross Nyheder, MX Portræt, MX Interview, MX, Motocrosss, sidevognscross
Artikel foto: Melanie og John Horkenborg

Den fjerde afdeling af DM Sidevogn 2024 skal afvikles hos Herning Motocross, og her er der lige nu 14 hold tilmeldt.

Lørdag 22. Juni 2024, skal der køres en masse spændende hos Herning Motocross, på Uhre banen, herunder fjerde afdeling af DM Sidevogn, hvor der i skrivende stund er tilmeldt hele 14 forskellige hold. Det minder lidt om afdelingen i Haderslev Motorsport, hvor der også var mange med, men denne gang ved vi til gengæld hvem der er forhåndsfavoritter, modsat løbet dengang.

Team Horkenborg er med igen

Det er en travl familie, der gerne vil afsted sammen, og ikke hver for sig, men den kommende weekend, så kommer hele flokken til Uhre (formentlig) og må undvære Korskro og frituren, for en sjælden gangs skyld. Jo flere hold, jo bedre, og langt sjovere at kigge på, og den kommende weekend, vil der for alvor komme gang i sidevogns festen, på den dejlige sandbane.

De er et frisk pust at have med til løb, og mon ikke de også nyder, at komme afsted, og blive kørt lidt trætte, og på samme tid, få lidt ny energi i systemet, inden DM-A.

Uhre Motorsportscenter, Uhre Banen, Motocross, MX, Motocross Nyheder,
Artikel foto: Indkørslen til Uhre Motorsportscenter (HEMS)

DM Stillingen 2024

Vi er ikke det mindste i tvivl om, hvem der er favoritter til DM titlen, for det er de kære Svenskere, Peter Blomgren og Christian Månsson, der er stukket helt af i toppen.

Læs også: Det førende hold er stukket af i DM Sidevogn 2024, resten er tæt

Tilmelding er fortsat åben

Hvis der er et eller flere hold, der vil overraske på Uhre, til DM 2024 (Kunne være Tue Lassen, han er god til overraskelser), så er det fortsat muligt at tilmelde sig online.

Se kørerne her og tilmeld dig DM Sidevogn 2024

Crossbladet er med

Dette vil vi ikke gå glip af, specielt ikke når det næsten er i baghaven. Vi kommer som vanligt dagen før, med det rullende kontor, og laver en masse spændende materiale.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk