Fed omgang vintertræning lørdag hos Hadsund Motocross Klub 2023
Lørdag har crossbladet været til en fed omgang vintertræning hos Hadsund Motocross Klub, og det var super hyggeligt.
Endelig lykkedes det at komme afsted igen, til en omgang ræs, efter kong vinter har været en tur forbi, både med sne og hård frost. Vi havde ikke pokkers mange muligheder at køre efter lørdag, men vi endte ud med at være banen i Hadsund, og det var en ret godt valg, syntes vi selv.
Melgaard ringede kort før ankomst
Vejret var ikke super godt, på vejen mod Hadsund, med let regn, og lidt vind, og omkring 15 minutter før, vi ramte Hadsund, så ringede Jacob Melgaard. Mobilen var ikke lige på håndfri, så vi måtte kaste slæden ind til siden, og høre om der var gået piv i den, for hvorfor skulle han ellers ringe. Det var der nu ikke, vi skulle bare lige køre ind af “hundestien” da den normale indkørsel var dækket af is, men det var helt sort, så vi måtte lige samle ham op, så han kunne vise vej, til banen.
Fint fremmøde
Der var kommet et par enkelte, blandt andet Team Sveigaard, til 09:30, men den næste halve time, der kom der en del biler til ryttergården, uden at det var overdrevet mange. Vi glemte at spørge hvor mange aktive kørere der var, men en 10-15 stykker, det er nok ikke helt ved siden af.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Banen er bare fed
Allerede fredag, der snakkede Jacob Melgaard, om at banen var fed, og det fortsatte, inde i klubhuset, da vi lige skulle have en kop kaffe eller fem (som bestemt var godkendt). Og den så faktisk også ret fed ud, naturligvis med nogle bløde steder, og dem der kørte træning denne lørdag, var også enige. Banen den er fed, hørte vi flere gange, men den var også svær, men det lærer man jo af.
Lækkert at være “tilbage” på banen
Det var virkelig en fornøjelse, at komme lidt ud til ræs igen, for det er sgu lidt svært at forholde sig til, at det hele mere eller mindre er på pause, og den stilhed der er. Med flere weekender i Thy, for at sætte det hele på pause, grundet vejret, det niver lidt i en, men i dag lykkedes det endelig igen. Det er bare så fedt at komme ud mellem kørerne i ryttergården, og sludre lidt, vi er vilde med det.
Billeder og video
Der er lige nu video og billeder på @crossbladet.dk (Instagram) og der kommer også et album med flere billeder på den tilknyttede Facebook side, lidt senere denne lørdag.
Tak for en hyggelig lørdag, det var fedt at komme tilbage på sporet.