GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Portræt

Familien Sørensen fra Gilleleje er med på Lindknud Cross Lejr 2024

Artikel foto: Isabella, Marie, Magnus og Carsten Sørensen

Vi har fået en snak med Familien Sørensen fra Gilleleje, der er med på Lindknud Cross Camp 2024, for at hvordan et hold fra Nordsjælland har fundet frem til Lindknud, i det Jyske.

Crossbladet er med på Lindknud Cross Lejr 2024, og vores naboer i ryttergården, er fra Gilleleje, men har fundet vej til Lindknud Motocross Klub, og deres Cross Lejr, dog for anden gang, på tre år. Hele familien er afsted, hvor Magnus på 16år kører, og farmand Carsten skruer, og Marie (Mor) og lillesøster Isabella, hepper og hygger sig sammen med de andre, når der ikke køres. Vi må ikke glemme deres hund Molly (Golden Retriever) som vi faktisk har snakket mere med, det første døgn, end familien, nok fordi vi har godbidder, så den kommer selv på besøg, og ser om vi er hjemme, og så falder der som regel en hapser af.

ATV på marken

Farmand Carsten har selv kørt motocross for 25år siden, og her alle dage haft Kawasaki, så hans søn (Magnus) skulle naturligvis også have noget med motor på, så da knægten blev 2år, stod den på ATV, og som 6årig, blev Magnus præsenteret for motocross, men det havde ikke lige hans interesse på daværende tidspunkt. Der skulle gå yderligere nogle år, og som 9årig, så havde det interesse, og så kom han i gang på en 65ér, i Melby som er klub tæt på deres bopæl.

Kejserdalen

Magnus Sørensen der også kører Kawasaki, i C MX2 (DMU), har hjemmebane på Kejserdalen, som vi fik besøgt til landsdelsmesterskab Øst tilbage i 2023, hvor Magnus faktisk blev samlet 3ér i deres C-Cup. Kørerne på de kanter er jo eksperter i hårde baner, ja faktisk på hele Sjælland, hvor de skal mod Jylland, hvis de skal køre i noget rigtigt sand, og lære at håndtere dette, for der kommer jo også løb, med denne del, så det har sine fordele, at kan lidt af det hele.

Kawasaki ledte dem til Lindknud

Carsten Sørensen (far) kom i kontakt med Erik fra ES Teknik i Holsted, da de skulle handle maskine til Magnus, og her har Erik flere gange tidligere luftet tanken om, at de burde komme med på denne cross lejr i Lindknud. Tilbage i 2022, så kom de med, og sprang over i 2023, men er så med igen her i 2024, for anden gang, og de er blevet ret glade for de kære Jyder, der er helt nede på jorden.

– Det er noget helt andet, end mange andre camps, for selvom man skal tage det hele alvorligt, så er det langt mere hyggeligt, end meget andet, fortæller Carsten videre i samtalen, udenfor vores rullende kontor. – Vi kan godt lide konceptet med at de skal træne i fire dage, eller 3,5 for der er jo en halv dag også, men så stopper de, når det er færdigt, hvor mange andre så har et løb i slutningen af campen, og det kan ingen jo holde til, fortsætter Carsten i samtalen.

Lindknud Cross Lejr er bare hyggeligt, på et helt andet plan

Det er jo vigtigt for hård bane kørere, at lære færdighederne med sand, og omvendt, men de er faldet rigtigt godt til her i Lindknud, selvom de er langt hjemmefra.

– Campen, Lindknud Cross Lejr er bare hyggeligt, på et helt andet plan, og det har vi også prøvet at forklare gennem vores artikel, efter besøget første gang i 2023, og har ikke skuffet her i 2024, så vi kan jo lige så godt book en plads til 2025.

Vi kunne ikke ønske os bedre naboer, på denne camp, for det er da hyggeligt med en lånehund, der kigger forbi fra tid til anden, og snakke lidt med den, mens man slapper lidt af.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk