En fed oplevelse at besøge Sommer Camp 2023 i Fjerritslev
Onsdag smuttede Crossbladet fra Dall, og til Fjerritslev, hvor de kører deres udgave af Sommer Camp 2023.
Det er utroligt svært at bedømme en sommer camp, og to trænere ud fra en halv dag, men vi syntes nu alligevel, at vi fik et nogenlunde klart billede af, hvordan det hele har været, blandt andet, ved at snakke med flere af deltagerne. Det var lidt ærgerligt at Mark Jensen ikke var til stede, for holdet med de helt små, blev desværre aflyst med for få tilmeldinger, men de andre, gav den gas.
Nichlas Bjerregaard og Kim Sørensen
De to trænere er Nichlas Bjerregaard og Kim Sørensen (artikel foto), som vi lige fangede med solen i øjnene, nu den var fremme, men de hænger trods alt ved. Vi kendte ikke meget til de to fortrinsvise unge mennesker, inden vi kom dertil. De kører begge A-DM, i samme klasse, og her er Kim Sørensen i skrivende stund samlet 3ér, mens Nichlas “ikke lige kunne huske hans placering” ! Vi troede faktisk det var omvendt, da Nichlas kørte vildt hurtigt i Fjerritslev, mens Kim haltede bagefter, men der narrede han os, eller så var han bare træt på dagen.
To super hyggelige mennesker, der havde godt fat i kørerne, og var gode til at cirkulere rundt, både og snakke med dem, eller forældrene, eller være godt på banen.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
40éren
Han Herred Motorklub i Fjerritslev har ikke bare et, men to fede hop, og det uden tvivl, de to fedeste hop vi har set til dato, på vores besøg rundt omkring i Danmark. Her nev det sgu lidt i os, for at sidde på en maskine og bare hamre til den, ligesom Nichlas og Kim gjorde. 40éren er et 40 meter langt kassehop, ja måske endda 42 meter langt og her skal man holde på, og samtidigt have en god portion erfaring til at tilpasse hoppet, og det havde de to trænere, blandt andet helt styr på.
Der var også en triple hop, kort forinden, som flere af kørerne tog, men det var lavet så fint, at de små kunne nappe den af to omgang, også uden det blev farligt. Det er altså nogle fede hop, udover de mange andre der var på banen, så det skal man altså prøve en dag, hvis man keder sig.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Campen fik meget ros
De har ikke haft vejret med sig, de første par dage i Fjerritslev, men da vi kom på besøg onsdag, var der godt varmt, og en del sol, samt en perfekt bane. På trods af dette, så havde kørerne fået meget ud af lejren, indtil videre, og roste de to trænere (Nichlas og Kim) for deres arbejde, og måden af komme rundt, når de ikke havde træning. Flere sagde uafhængigt af hinanden, at de havde fået meget med sig derfra, indtil videre, og oplevede mange rykke sig, på forskellige punkter, og uden tvivl, også når de kommer hjem. Flere havde også lagt billet ind, til campen i 2024, hvor de helt sikkert kom tilbage.
Vi kunne på den korte tid, som vi var på besøg, altså fornemme en god og hyggelig stemning, hvor der var omkring 35 deltagere, på denne Nordjyske camp 23.
Det var super hyggeligt at komme på besøg, selvom det var en hurtig tur.
Billeder og Video fra dagen
- Facebook album med billeder – Se dem alle her
- Billeder og Video på Instagram – Find dem på @crossbladet.dk
Vi ses ude på banerne..