Emil Timm jagter drømmen og arbejder hårdt for at nå målet
Crossbladet har fået en snak med Emil Timm fra Frederikshavn, og han har en drøm, som han målrettet arbejder frem mod.
Vi har fået en snak med den 15årige Emil Timm fra Frederikshavn, der er gået ud af 9. klasse, og efter sommerferien 2024, skal have sig et sabbatår, hvor han skal finde sig et arbejde. Emil Timm arbejder målrettet for at nå den helt store drøm, nemlig at blive dansk mester i B MX2, i 2025, hvilket deres lokalmedie Kanal Frederikshavn var inde på tilbage i januar måned. Crossbladet møder ofte Emil, gennem vores arbejde ude på banerne, og kan følge denne proces på tæt hold, og nu kan du læse lidt mere om den unge mand, som er på rette vej, og har alderen med sig.
Hele familien kørte motocross
Emil Timm sad første gang på en crosser, da han var 3år gammel, og på daværende tidspunkt var det helt naturligt, for hele den nærmeste familie var aktive i sporten. Det var både far, mor, bror og søster, der kørte motocross, hvor de dengang havde hjemmebane i Sæby, men sidenhen er hjemmebanen flyttet til Hadsund, hvor det kun er Emil, som er aktiv i sporten.
Kørte længe for sjov
Nogle starter med at køre løb, så snart muligheden byder sig, mens andre bare hygger sig med motocross for sjov, og sådan var det også for Emil, indtil der blev købt en 85cc til ham. Her kunne familien se at der skete fremskridt, og der kom mere, og mere far på cyklen, hvilket også betød, at Emil skulle til at køre med i de mange forskellige løb i Danmark.
Stort skifte
Emil er lidt højere end gennemsnittet, og er altså stor af en 15årig at være, og her sprang han ganske enkelt 125cc over, da hans 85cc blev for lille til ham. Her gik Emil Timm direkte til en 250cc, og det kan man også se den dag i dag, at det var det helt rigtige at gøre.
Det er kun fire år siden at Emil startede med at køre løb, men han havde en masse erfaring med sig, og i 2022 vandt han den samlede serie af DMU C-Cup i C MX2.
Kører de større Dansk løb
Tidligere kørte Emil Timm med i flere forskellige serier der blev tilbudt i landet, men da der desværre ikke er fuld bom i hans klasse, ret ofte, så prioriterer han anderledes. – Jeg vil hellere træne på cyklen, og køre de større løb som B-DM og A-DM her i 2024, for det føler jeg, at jeg får langt mere ud af, end at køre løb, hvor der ikke er så mange i min klasse, fortæller Emil videre i samtalen.
Fast træningsprogram
Emil Timm er både med i talentudvikling programmet i Hadsund Motor Klub, og hos NMB MX Training, som Nichlas Bjerregaard står bag. – Jeg får hver måned et program, som jeg skal følge, og her er der en masse spændende opgaver, hvilket kan være hvordan jeg fysisk skal holde mig i gang, fortæller Emil i samtalen med crossbladet, da vi fangede ham på mobilen.
Drømmen er DM i 2025
Emil Timm har sit første mål på plads, og det arbejder han målrettet mod, og det er at blive dansk mester i B MX2 klassen, når sæsonen er færdig i 2025. Emil har vist gode takter i 2024, og er skrivende stund på en 13.plads, der dog kunne have været anderledes, hvis ikke maskinen havde drillet. Der er kun kørt to afdelinger, og der er ikke langt til en Top 10 placering. Se stillingen her
Crossbladet har fulgt Emil siden vi åbnede i marts måned 2023, da han ofte er med til de løb, vi besøger, og her kan man altså se en vild fremgang. Vi er ikke i tvivl om at han nok skal nå sit mål, for de Nordjyder er ret stædige, når de første har sat sig noget for, de gerne vil opnå.
Følg med på rejsen
Du kan følge Emil Timm på de sociale medier, og hans rejse mod drømmen.
Facebook: Emil Timm #367
Instagram: Emiltimm367
Vi ønsker Emil held og lykke i jagten på drømmen.