Emil Timm er tilfreds med 2024 sæsonen, der har været lærerig
Vi har fået Emil Timm til at sætte lidt ord på 2024 sæsonen, som han syntes var lærerig, og hvad planen er for 2025.
Crossbladet har fået Emil Timm til at sætte lidt ord på hans 2024 sæson, hvor han blandt andet fik en flot andenplads i Dansk Amatør Mesterskab. Vi skal ud og have fundet er nyt billede af Emil, for i 2025 kommer man til at opleve ham på en Yamaha 250cc, så det bliver spændende at se.
Emil Timm – 2024
– Jeg syntes 2024 har været et godt og lærerigt år for mig.
– Jeg har kørt med i DMCU og DMU, hvor jeg har kørt Dansk Amatør Mesterskab, og B-DM, hvor jeg syntes at jeg har kørt godt gennem hele året. Vi havde lidt problemer med maskinen til et DM og et stort styrt til et DAM, men der skete heldigvis ikke noget. Jeg fik en samlet andenplads i Dansk Amatør Mesterskab 2024, og ved ikke helt hvad jeg blev i B-DM. Vi har haft nogle afdelinger vi ikke har været til, fordi der var et på Sjælland, hvor jeg var i Tyskland og køre, hvor den sidste afdeling af B-DM, skulle have været kørt. Det var en mega fed oplevelse at komme til udlandet og køre løb, jeg var nede og køre IMBA, en form for EM for forskellige nationer, hvor jeg selvfølgelig kørte for Danmark, og det var rigtig fedt at prøve. Placeringerne var også fine dernede, men det var en hård bane, så ikke helt mig, men det blev bedre og bedre henover weekenden, da vi kørte dernede.
– I år har jeg haft noget træning med Nichlas Bjerregaard (NMB MX Training) som jeg syntes har været rigtig godt, som også har været med til at gøre mig bedre, og det forsætter vi med i 2025. Jeg har udviklet mig meget i år, da jeg har fået noget mere fart på, og jeg føler mig mere og mere komfortabel på maskinen. nu står den på vintertræning, hvor vi arbejder hårdt frem mod 2025.
Planen for 2025
– I 2025 overvejer vi at køre B-DM, noget A-DM, og måske nogle af de forskellige Cups rundt omkring i landet. Jeg håber også at vi kan få kørt noget mere i udlandet i 2025. Jeg kører videre i MX2 klasen på Yamaha 250.
Det bliver spændende at se dig, på det nye mærke, for de blå er jo lidt fede.