GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Dansk Motorsport

Emil Gjedde var også på Elling lørdag, men han kørte Speedway

Artikel foto: Emil Gjedde

Hele familien Gjedde var i Silkeborg lørdag, men Emil og Charlie Gjedde skulle ned og lege lidt med Speedway folket.

Vi var i gang med ambassadør træningen hos Silkeborg Motor Sport, da Maria Møbjerg (mor) kom på gående på crossbanen, med den mindste af børnene, hvor den mellemste (Frida) der også kører motocross, trænede sammen med vores ambassadører. Maria skulle lige aflevere en pakke til crossbladet, fra Lindknud, og her spurgte vi lidt nysgerrigt, hvor pokker Emil Gjedde (artikel foto) er henne, denne lørdag. Emil og hans far Charlie Gjedde var der skam også, de var dog nede på Speedway banen, for nu skulle Emil altså prøve at køre på Charlie Gjedde´s 500cc.

Ville gerne prøve Speedway

Det hele kommer sig af, at far og mor (Maria og Charlie) begge tidligere har kørt Speedway på topplan, men selvom Charlie Gjedde har indstillet sin karriere, så har han stadig køredragt, og maskine(r) stående. Den ældste af deres børn, Emil Gjedde kører også motocross, men har snakket om at han gerne ville ud og prøve farmands speedway cykel, og lørdag blev de altså enige om, at de skulle til Silkeborg, for så kunne lillesøster Frida Gjedde træne motocross, på banen ved siden af.

Silkeborg Speedway Club

Vi traskede ned i deres ryttergård, og nåede lige derned, da Emil kom ud fra toilettet, og var noget overrasket over at vi lige var der. Han tænkte nok at de lige kunne slippe, hvis de smuttede til Silkeborg, men den gik ikke, så vi skulle naturligvis lige have et billede af ham, ved farmands maskine. Emil havde endda fået klemt sig ned i farmand´s køredragt, og selvom den var lidt stram, gik det an.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Emil Gjedde kører Speedway
Artikel foto: Charlie Gjedde gør speedway cyklen klar
Artikel foto: Emil Gjedde kører Speedway

Skulle tro han havde kørt før

Vi blev hængende dernede lidt, og snakkede med Charlie og Emil, og så ham køre nogle omgange på speedwaybanen, og hvis vi ikke havde spurgt, så ville vi ikke tro på, at dette var første gang. Nu har vi jo ikke den vilde forstand på Speedway, men når vi er ude til motocross, så ser vi da nogle gange speedway, ved de anlæg, der har begge dele, så helt nyt, er det ikke.

Det var sjovt lige at opleve dette, og bliver spændende om det er lillesøster´s tur næste gang, eller om vi kommer til at se, eller høre om Emil, som skal prøve det igen.

Billeder – Facebook

Det blev til en lille smule billeder, så dem her fra artiklen, og lidt flere, de kommer online på vores Facebook side, lidt senere på dagen. Se billederne i et album her

Tak for kigget.

Back to top button
Crossbladet.dk