GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Dødsulykke i Kolding Motocross Klub, til Enduro DM Finalen 2024

Kolding Motocross Klub, KMCK, Motocross, Motocross Nyheder, Crossbladet
Artikel foto: Klubhuset hos Kolding Motocross Klub

Der er sket en tragisk ulykke, med dødelig udgang, til DM Enduro Finalen 2024, hos Kolding Motocross Klub, søndag.

Søndag 22. september er der blevet kørt DM Enduro Finale 2024, hos Kolding Motocross Klub, på profilvej 8, der huser både motocross, trial, og enduro. Vi har snakket med formanden for Danmarks Motor Union, Henrik Funder Kristensen, som fortæller til crossbladet.dk, at der er sket en ulykke på området, hos Kolding Motocross Klub, i forbindelse, med afviklingen af Enduro DM Finalen 2024, og Henrik Funder Kristensen, kan desværre også bekræfte, at den har haft dødelig udgang.

Fik hjælp på stedet

Den mandlige kører, der kørte galt, fik hurtigt hjælp at samaritterne, der altid er til stede, ved afvikling af motorløb, og blev efterfølgende afhentet af ambulancen. Manden er efterfølgende erklæret død, hvilket er dybt tragisk. Mandens pårørende er blevet underrettet.

Pokaloverrækkelse i stilhed

Henrik Funder Kristensen fortæller videre til crossbladet, at DM Finalen blev kørt til ende, da køreren, der blev afhentet af ambulancen, fortsat var i live, da han forlod området. Ved selve pokaloverrækkelsen, blev deltagerne briefet om hændelsen, og man besluttede sig for at stille pokalerne, på et bord, og så kunne man selv, i stilhed hente sin pokal for dagen, og mesterskabet.

Dybeste medfølelse fra DMU

Henrik Funder Kristensen, der naturligvis også er berørt af dette uheld, fortæller afslutningsvis at Danmarks Motor Union har den dybeste medfølelse, med familien.

Ære være hans minde.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk