GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Det kunne blive til pokal, men blev hospital – Tristan ude i 3 uger

Artikel foto: Tristan Christensen

Lørdag 25. maj 2024, kørte Tristan Christensen med i MX Nord Cup på Uhre, og kunne have hentet en pokal, men det endte desværre ud med hospital, og er ude for en kortere periode.

Tristan Christensen har været lidt uheldig på det seneste, hvor han for ikke så længe siden blev hjulpet af nogle gode crossvenner i Aulum efter en tur i grøften med crosseren. Nu har den gode Tristan altså atter været på banen, og denne gang kunne det have blevet til pokal, men det blev til hospital, da han styrtede ved hop 4, på Uhre banen i Herning, til MX Nord Cup 2024.

Har været på skadestuen

Efter styrtet, blev hans ærme klippet op, på selve crossbanen, og fik armen i en slynge, inden de måtte pakke sammen for dagen, og køre på skadestuen. Her kunne de få at vide, at der var et mindre brud i eller omkring albuen, men han burde være i gang igen om tre ugers tid, med mindre de ser noget andet, lidt senere. Der skulle ringe en læge til dem mandag 27. maj, og her kommer den endelige dom, og om han skal tilbage og eventuelt have gips på armen.

– Far, jeg fik sgu da hole shot, så helt skidt er det da ikke, udbrød Tristan, mens de sad på skadestuen og ventede.

Pokal eller Hospital

Det hænger sgu ved, det der, og er meget sigende, når man er ude til motocross, for det er altså en farlig sportsgren, der meget vel kan være enten pokal, eller hospital. Det er et navn der hænger ved, det der med pokal eller hospital som vi var med til optagelserne af, og bare man ser pokalerne, inden pokaloverrækkelsen, så tænker man lige tilbage til Aulum, hvor andre også begyndte at snakke om det, og spørge ind til det. Vi skal afsted igen 2. juni 2024, med dette team bag det, der gerne skulle blive til en tv-serie, og her kommer Tristan Christensen også, for det vil han ikke gå glip af.

God bedring til Tristan, vi håber du slipper for gips, og snart er klar igen.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk