GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Der sker bare så mange forskellige ting over det hele i lille Danmark

Billund Motocross Klub, DMCU, Motocross, MX, Crossbladet.dk, Motocross Nyheder, MX Nyheder, Motocross Artikler
Artikel foto: Træning hos Billund Motocross Klub

Det er helt vildt så mange ting der sker i motocross verdenen i nyere tid, hvor der hele tiden er aktivitet i lille Danmark.

Jo mere crossbladet kommer ud i landet, jo mere snakker vi jo helt naturligt med flere mennesker, og hører om de mange forskellige ting der sker i klubberne. Tidligere har vi været omkring hvor ekstremt mange tilbud der er til køreren i forhold til vores unge dage, og hvor meget lettere det er blevet for køreren i nyere tid, og når man begynder at kigge nærmere på de mange løb der er, bare i 2023, så er det faktisk lidt utroligt, at alle får besøgende og deltagere, og ikke aflyser, grundet manglende deltagelse. Der sker virkelig mange ting i weekenderne, og der er nogle datoer, hvor der er rigtigt mange events, på samme tid, og dette er bestemt også noget der er helt nyt for os, men det er da super positivt, men hvad skal man lige vælge.

Det første år med crossbladet

Det er ingen hemmelighed, at crossbladet ikke er 100% sikker på, hvordan det hele skal være, og om der overhovedet skal være noget helt fastlagt program på siden, til hver sæson. Dette første år, skal vi bare ud og opleve så meget forskelligt som muligt, og nogle steder vender vi tilbage til, enten fordi der er noget vi ikke helt føler, at have rundet af, eller så passer det bare godt ind i hverdagen.

Det er heldigvis ikke to dage der er ens, heller ikke selvom man kommer i samme klub flere gange, indenfor kort tid, men vi skal gerne have besøgt så meget forskelligt som muligt. Nu er sæsonen heldigvis kun lige startet, og der er mange muligheder, men i hverdagene, kan vi ikke smutte ud på længere ture, for vi skal jo også hjem igen, samme aften, og passe arbejdet, dagen efter. (Her kommer det rullende kontor, ind i billedet, men det er svært at bo på banerne, når der ikke er løb).

Den kommende weekend, der skal vi afsted til to løb (12 til 14 maj, 2023) , og for første gang være afsted med det rullende kontor, som vi fik testet i påsken hos Herning Motocross. Der var lige et par ting, der skulle justeres, og det er klaret, så nu burde det meste altså virke i praksis, men man ved jo aldrig. Når vi kommer lige længere hen på sommeren, så kan vi også lave fler-dages ture, og begynde at få krydset nogle baner af på “listen” da vi har nogle drømme om at besøge så mange som muligt. Vi ved alle, at det ikke altid lykkedes med planerne, for vejret spiller også en stor rolle, her hos os, men vi har ikke travlt, for så bliver tingene heller ikke gode.

Ny uge, nye oplevelser

Det er et opslag vi laver på den tilknyttede Facebook side – Crossbladet.dk – hvor vi har en nogenlunde klar plan, for hvad der skal ske, i den nye uge, men igen, så kan vejret drille. Det ser dog ud til, at vi for en gang skyld, har vejret på vores side, og der kun kommer regn i dele af landet.

Vi glæder os bare over at, der er så meget forskelligt at vælge mellem, og føler det er et luksus problem, og den samme følelse, må motocross køreren også have, forestil dig lige, at der kun var et løb, hver weekend, måske to, og sådan var det året rundt. Sådan er det heldigvis ikke.

Vi ses ude i landet, for lige pludselig kommer vi til kaffe..


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk