GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Der er godt med liv i ryttergården til DM A Open 2024, på Korskro

Artikel foto: KL Racing, Ryttergården Korskro

Nu er der kommet godt gang i ryttergården hos Vestjysk Motocross Club – Korskro, hvor der skal køres DM A Open 2024.

Efter en aften og nat med et massivt blæsevejr, der ligesom gik i land på vores kanter, så er vi kommet til løbsdagen, hvor vejret er markant bedre. KL Racing Team (artikel foto) var en af de få modige, der havde teltene oppe hele natten, men de havde også en kæmpe lastbil/bus/lejlighed, stående til at tage det meste af vinden, mens alle andre måtte pakke dem sammen.

Det er lige om lidt

Vi var oppe i ryttergården klokken 06:00 sharp, og her var de første morgenfriske typer kommet i gang, og siden da er der kommet mere og mere liv, hvor der også kommer mange af kørerne, der ikke har overnattet. Det er blevet flot vejr, med lidt sol, og skyer, samt blæst, og denne kombination har gjort banen toplækker, og selvom der skulle komme en byge, så kan banen tage det.

Hvor er Hugo?

Normalt til DM A, så kan man høre en der kalder på Hugo (en hund) og det er Team Rhino Racing chefen Michael Jensen, men ikke her på Korskro. Dette team er lidt mindre end normalt, for det er kun Kim Sørensen og Rasmus Pedersen, der er til stede denne søndag. Til gengæld har vores nabo også en hund, og den hedder Bodil, og den har de heller ikke helt styr på, så den har erstattet Hugo.

Følg med fra Korskro

Skulle man være forhindret i at kommer til Korskro, så smider vi løbende nogle billeder på Facebook, og lidt video på vores instagram, så man kan få lidt af stemningen hjem.

Facebook: Følg med her

Instagram: @crossbladet.dk

God fornøjelse.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk